23948sdkhjf
Del siden
Job

Lodsaspiranter søges til DanPilot

Har du bred erfaring som navigatør og besidder du kompetencerne til at blive Lods? Så er det måske dig vi står og mangler.

Ansøgningsfrist
31. december 2023
Forventet start
1. april 2024
Antal stillinger
2
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

DanPilot er en lodsvirksomhed i forandring og udvikling. Vi er kendt og anerkendt for at levere lodsninger, hvor kvalitet og sikkerhed er i højsædet. Disse vigtige konkurrenceparametre vil vi gerne fastholde og søger derfor kompetente lodser og lodsaspiranter, som kan bidrage til at fastholde det høje kvalitetsniveau og dermed sejladssikkerheden i de danske farvande. DanPilot gennemfører over 20.000 lodsninger om året fordelt på transit- og havnelodsninger og har på nuværende tidspunkt over 200 lodser ansat.   

Når du starter hos DanPilot kommer du igennem et grundigt onboarding forløb sammen med ca. fem andre aspiranter. Herefter påbegyndes uddannelsesforløbet på ca. 5 måneder, hvor vores områdeledere, DanPilot Training Center og din egen indsats vil sikre at du opnår de kompetencer, som afsluttes med en teoretisk og praktisk eksamen for at blive lods hos DanPilot.

Lidt om dig som person 

Som kollega er du udadvendt, initiativrig og omstillingsparat. Du skal kunne omgås mennesker fra forskellige kulturer og indgå i et team af højt engagerede kolleger, med stor faglig kompetence, hvor opgaverne ikke altid kan forventes at blive løst som først planlagt. Du sætter pris på at være en del af et godt fagligt miljø, hvor tonen er uformel. Vi lægger desuden vægt på personlige egenskaber som situationsfornemmelse, høj fleksibilitet og loyalitet. Endelig ser vi gerne, at du er i besiddelse af en naturlig gennemslagskraft samt Master (STCW Re. II/2) certifikat og sejltid jf. bekendtgørelse 1824 om ”Udstedelse af lodscertifikater og lodsfritagelses bevis.”

Vi forestiller os, at du har 

  • Sønæringsbevis som skibsfører
  • Har minimum to års effektiv sejltid som skibsfører eller overstyrmand  
  • Gerne erfaring med manøvrering af små som store skibe    
  • Evt. erfaring med sejlads i Grønlandske/Arktiske farvande
  • Kan dokumentere tilstrækkeligt kendskab til elektroniske søkort (ECDIS)
  • Gode kommunikationsevner 
  • Serviceminded
  • Dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale 
  • Godt kendskab til gængse IT-værktøjer 
  • Kan modtage og give konstruktiv kritik
  • Villig til at lære nyt
  • Bopæl relativt tæt på de primære lodsningsområder
  • Gyldigt kørekort

Løn- og ansættelsesvilkår

Som lods i DanPilot har du 153 tilkaldevagter om året, hvor du står til rådighed. Der planlægges med 5 eller 7 vagtdøgn i træk. Du ansættes med tjenestested på sædvanlig bopæl. 

Ansættelse sker på vilkår efter gældende overenskomst mellem Ledere Søfart/Danske Lodser og DanPilot.  

DanPilot er en SOV og er derfor underlagt offentligretsligt grundlag.

I forbindelse med den endelige udvælgelse vil DanPilot gennemføre en personlighedsanalyse og en kognitiv analyse. Endeligt vil egnede kandidater blive bedt om at lave en test i DanPilots egen simulator i Esbjerg. 

Skulle du tidligere have lagt en ansøgning i DanPilots jobbank bedes du alligevel uploade en.

Bemærk at vi løbende afholder ansættelsesrunder i hele perioden, og ansætter når vi har de rette kandidater. 

Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet mm. til at søge stillingen. 

DanPilot
Østre Havnevej 2, 5. sal
5700 Svendborg
Danmark

Sådan ansøger du

Kontakt
Niels Bergmann Rasmussen
Lodschef
  E-mail
  +45 29 16 06 22

Søg job

Send til en kollega

0.094