23948sdkhjf
Del siden
Job

Junior Account Manager DK

Er du nørdet omkring biler? Bruger du din tid på at holde dig opdateret på de nyeste modeller, udstyrs-varianter og specifikationer? Kan du snakke med alle typer af brugtvognsforhandler over telefonen? Så er det måske dig vi søger som Junior Account Manager!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Om AUTO1 Group
Vi er Europas ledende og hurtigst voksende markedsplads for brugte biler. Vi er placeret i mere end 30 lande og har mere end 5000 ansatte globalt. På vores unikke e-handelsplatform har vi en åben og sikker forhandlings- og købsproces af brugte biler. Vi udvider verden over, og nu har du muligheden for at være med, når vi fortsætter vores vækst.

Din rolle
Som Junior Account Manager på vores hovedkontor på Støberigade i København SV, vil du komme til at arbejde med en unik model, der revolutionerer bilindustrien for bilforhandlere på det Nordiske marked.

Din rolle indebærer opgaver som:

  • Identificere og undersøge nye mulige kunder, der kunne være interesserede i at bruge AUTO1.com
  • Pitche og sælge vores unikke produkt gennem telefonisk kontakt med potentielle kunder
  • Rådgive og servicere allerede eksisterende kunder
  • Holde dig opdateret på bilmarkedet og den enkelte kundes/forhandlers behov.

Din profil
Den rette kandidat til stillingen har helst tidligere erfaring fra bilbranchen (salg, værksted, reservedele etc.) samt erfaring med eller stor lyst til at lære salg. Erfaring med biler kan være erhvervet på anden vis, men vi har erfaret at i B2B salget med forhandlere, så er det en kæmpe fordel at have kendskab til de gængse biler, udstyrsvarianter og modelprogrammer, så man kan tale 'møtrikker' med forhandleren. 

Som person er du:

  • god til at bruge dine taleevner og er tillidsvækkende over telefonen
  • præstationsorienteret, udadvendt og relationsskabende.
  • proaktiv og opsøgende af natur
  • trives i et miljø med forventninger til dit engagement og salgsresultater.
  • en god holdkammerat

Dette kan vi tilbyde
Bliver du vores nye Junior Account Manager, giver vi dig mulighed for at blive en del af et spændende, dynamisk og internationalt foretagende, som er i stor vækst. Du skal arbejde med en unik forretningsmodel, der er med til at revolutionere bilindustrien, men også giver bilejere nye muligheder for at sælge deres biler enkelt og nemt. Du tilbydes en selvstændig og ansvarsfuld rolle i et arbejdsmiljø, der er åbent, positivt og motiverende med en flad organisationsstruktur og korte beslutningsveje.

Du vil blive en del af et team på 6, dig inklusiv, som breder sig i den ene ende af vores åbne kontor. 

Der er tale om en fuldtidsstilling med fast grundløn og provision. 

Ansøgning
Kan du se dig selv i rollen, og ønsker du at blive en del af et topmotiveret team, så ser vi frem til at modtage dit CV og ansøgning via linket. Vi vil løbende afholde interviews og ansætter når den rigtige kandidat er fundet. Søg derfor stillingen så hurtigt som muligt, hvis du ser dig selv i rollen som Junior Account Manager.

AUTO1 Danmark ApS
Støberigade
2450 København
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

For spørgsmål, skriv til: rekrytering@auto1.com

Søg job

Send til en kollega

0.062