23948sdkhjf
Del siden
Job

Servicetekniker til Reparation og vedligehold

MAN Energy Solutions søger en Servicetekniker til Reparation og Vedligehold, der vil bidrage til udviklingen af grønne skibsmotorer. Hos os får du mulighed for at arbejde med avanceret teknologi, tage ansvar for vigtige vedligeholdsopgaver, og være en del af et dynamisk team med en uformel omgangstone.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Du vil spille en vigtig rolle inden for:
I de næste år har vi særligt fokus på udvikling og implementering af forebyggende vedligehold. Du bliver en central spiller i ’Repair and Maintenance’ og sammen med dine kollegaer er dine arbejdsopgaver som følger:

Drift

  • Service og vedligehold af produktionsudstyr
  • Mekaniske, hydrauliske, pneumatiske og især elektriske fejlfindingsopgaver
  • Data opsamling og registrering af aktiviteter i vores vedligeholdelsessystem
  • Oprettelse af service planer i vores vedligeholdelses system

Udvikling

  • Aktiviteter ved implementering af nye produktionsmaskiner, udstyr og processer
  • Løbende at være med til at udvikle afdelingens processer

Vi forestiller os at du:
Vi forestilles os at du har en relevant teknisk uddannelse, som Automatik mekaniker/teknikker eller industritekniker, evt. elektriker eller maskinarbejder med relevant erhvervserfaring. Du har minimum 3-5 års relevant erfaring fra metalindustrien, og du har god mekanisk og især el-teknisk indsigt.

Vi ser meget gerne, at du har erfaring med:

  • Reparation, vedligehold og fejlfinding på CNC maskiner
  • Kendskab til PLC, motorstyring og CNC, gerne SIEMENS/Heidenhain styring
  • Kenskab til forebyggende vedligehold fra metalindustrien
  • Er indforstået med at arbejde aften en uge hver ottende uge
  • Du tager naturligt ansvar og ejerskab for opgaver
  • Du er struktureret og vedholden i din tilgang opgaverne
  • Du behersker engelsk i skrift og tale. Tysk er en fordel
  • Du behersker at have flere bolde i luften, og samtidig bevare et godt overblik
  • Du er serviceminded, udadvendt og kan assistere højt som lavt i organisationen.

Velkommen til Repair and Maintenance
Du vil indgå i vores eksisterende team, der pt. består af 7 serviceteknikere, der supporterer hinanden med fagligt overlap. Du bliver en del af en markedsledende international virksomhed i vækst. Du vil opleve spændende, varierede og udviklende arbejdsopgaver i en afdeling med en stor kontaktflade til andre MAN Energy Solution afdelinger og funktioner. Vores resultater baserer vi på en række fagligt dygtige kolleger i alle aldersgrupper, som tør tage ansvar og som i øvrigt ikke glemmer at have det sjovt undervejs. Vi har en uformel omgangstone, og har du viljen og evnerne, er der gode muligheder for at påvirke retning og resultater.

Kom med på rejsen mod en CO2-neutral fremtid
Vi tilbyder dig muligheden for at forme morgendagens verden - uanset om du lige er startet, tager dine første karriereskridt efter eksamen eller leder efter den næste store karriereudfordring.

Vi forstår, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv kan være en udfordring. Derfor prioriterer vi at give vores medarbejdere de bedste muligheder for at opnå denne balance. Ud over fleksible arbejdstider, og fokus på pauser i løbet af dagen, tilbyder vi også over 7 ugers betalt ferie fordelt på feriedage, feriefridage og fleksdage.

Vi fokuserer på mangfoldighed og lighed for at skabe en kreativ og inkluderende kultur. Vi tror på, at en mangfoldig arbejdsstyrke med en blanding af køn, nationaliteter og perspektiver vil drive innovation, kreativitet og produktivitet. Vi er engagerede i vores medarbejderes trivsel, og du får mulighed for at deltage i forskellige sociale aktiviteter fra yoga og fiskeri til kreative klubber.

Hos MAN Energy Solutions kan du skabe, drive, bygge og være med til at forbedre innovative energiløsninger, samtidig med at du opnår dine personlige karrieremål.

I år 2027 flytter MAN Energy Solutions til Trekroner i Roskilde. Her vil vi få samlet alle vores nuværende lokationer på Sjælland til ét stort site.

Om MAN Energy Solutions

  • 250 års erfaring inden for avanceret teknologi
  • Vi leverer en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og kraftværker over hele kloden
  • Vi arbejder ud fra mottoet "Future in The Making", fordi vi gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en CO2-neutral økonomi
  • Vi har over 15.000 medarbejdere verden over. I Danmark er vi mere end 2500 passionerede medarbejdere fra over 55 nationaliteter.

 

Man Energy Solutions
Teglholmsgade 35
2450 København SV
Danmark

Sådan ansøger du

Skab din egen fremtid
Send din ansøgning inden søndag den 1. juni 2025. Vi afholder interviews i løbet af ansøgningsperioden. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maintenance Manager, Jens Ulrik Gullacksen på telefon +45 91 69 62 28. Eller Technical Supervisor Torben Rose +45 21 16 19 94. Mere information om MAN Energy Solutions findes på www.man-es.com.

Søg job

Send til en kollega

0.062