Stenhøj søger serviceteknikere til autosegmentet
I hjertet af danske autoværksteder siden 1917 – og vi udvikler os stadig. Vi søger servicetekniker til autosegmentet – primært i Trekantområdet, på Sjælland og på Fyn – som brænder for kvalitet, kundeservice og stærke resultater.
Din tekniske ekspertise, dit professionelle håndværk og din evne til at rådgive og skabe gode relationer er med til at sikre, at vores kunder får den bedst mulige oplevelse – hver gang.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Servicere, reparere og opstille lifte, dækmaskiner og andet værkstedsudstyr.
- Varetage både forebyggende og akut service hos kunder.
- Rådgive kunder om udstyr og serviceløsninger, med fokus på at skabe værdi og mersalg.
- Sikre høj kvalitet i alle opgaver – fra rapportering til udførelse.
- Bidrage til planlægning og optimering af servicearbejdet i tæt dialog med vores Service Backoffice.
- Være synlig og nærværende overfor kunderne og sikre, at de altid oplever professionel og kompetent service.
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring med service og reparation af lifte og/eller dækmaskiner.
- Håndværksmæssig baggrund (smed, mekaniker, VVS eller lignende) med flair for elektronik og el.
- Minimum 3 års erfaring med komplekse tekniske produkter.
- Fokus på kvalitet og kundetilfredshed – samt stolthed i at levere professionel service til tiden.
- Gode IT- og rapporteringsfærdigheder – du kan bruge IT-systemer til planlægning, dokumentation og opfølgning.
- Kundefokus, stærke kommunikationsevner og kommerciel forståelse – du kan tale med forskellige typer kunder og skabe værdi gennem rådgivning.
Hos Stenhøj tilbyder vi:
- Grundig oplæring i Danmarks bedste produkter.
- At blive en del af et voksende, professionelt og ambitiøst serviceteam.
- Attraktiv løn, pensionsordning og personaleforening.
Et uformelt, fagligt stærkt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dine kompetencer og gøre en synlig forskel for kunderne.
Er du teknisk stærk, kundeorienteret og sætter en ære i at levere kvalitet og værdi, samtidig med at du mestrer IT og dokumentation – så vil vi gerne høre fra dig.
For yderligere information om stillingen, kan du kontakte Christian på mobil 21 71 43 69.