Erfaren projektleder til Team Anlæg hos Aalborg Kommune
Som erfaren projektleder i Team Anlæg bliver du drivkraften bag en række spændende og komplekse anlægsprojekter, der gør en forskel for både klima, by og borgere.
Bliv en del af en stolt vækstkommune
Som projektleder bliver du en nøgleperson i koordineringen af en række større anlægsprojekter – fra idé til udførelse. Din kommende afdeling arbejder bl.a. lige nu på afledte projekter i forbindelse med den 3. Limfjordsforbindelse, etablering af BROEN, åbning af Østerå, etableringen af Stigsborg-området og udvikling af Norbis Park.
Med sine cirka 18.000 medarbejdere, cirka 225.000 indbyggere og flere end 1.000 årlige tilflyttere er Aalborg Kommune en stolt vækstkommune, som de sidste årtier har gennemgået en markant udvikling. Selvom kommunen strækker sig over mere end 1.000 km², er der stadig kort afstand mellem mennesker og fra ord til handling. Og det er derfor, at man i Aalborg Kommune siger: Vi udvikler os sammen!
Vi søger nu en erfaren projektleder til Team Anlæg, som er en del af afdelingen Infrastruktur, Anlæg og Landskab. Afdelingen hører under forvaltningsgrenen Projekter og Koordinering i Teknik & Miljø, som arbejder for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings- og oplevelseskommune.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Projektledelse og tværgående koordinering af alle parter i projektet
- Økonomi-, tids- og risikostyring af komplekse anlægsprojekter
- Ledelse og facilitering af styre- og projektgrupper
- Kvalitetssikring af udbudsmateriale og tekniske løsninger
- Samarbejde på tværs af fagligheder og afdelinger i en helhedsorienteret kultur
- Borger- og interessentdialog, herunder planlægning og afholdelse af borgermøder
- Aktiv rolle i at styrke teamets sociale kapital og videndeling