Tech Lead til rejsekoncern i stor udvikling
Har du lyst til at spille en central rolle i en større teknisk transformation? Til Travelmind Group søger vi en Tech Lead, der både kan skabe retning og være tæt på udviklingen.
Seks rejsebrands samlet på én fælles platform
Travelmind Group driver en række specialiserede rejsebrands som Campaya, Skiferie.dk, Caddie Golfrejser, Elcano Travel og Alltime Travel – alle samlet på en fælles, egenudviklet SaaS-platform. Fra basen i Horsens arbejder teamet med at modernisere koncernens tekniske fundament, hvor centrale bookingsystemer genopbygges fra bunden, forældede systemer udfases, og nye frontends rulles ud til samtlige brands over de kommende år.
Som Tech Lead bliver du en central del af netop den transformation. Du skal sætte den tekniske retning i et miljø med mange initiativer, høj kompleksitet og store ambitioner – og være med til at skabe overblik, struktur og fremdrift, så teamet kan løfte de større projekter uden at gå på kompromis med den eksisterende drift.
Du kan se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Tage teknisk ejerskab på nye bookingsystemer og centrale platformskomponenter
- Udvikle hands-on i C#/.NET, Vue, PostgreSQL og Elasticsearch
- Drive moderniseringen fra PHP-legacy og MS SQL/MariaDB til en moderne platformarkitektur
- Definere arkitektur, integrationer og API-strukturer på tværs af brands
- Sikre fremdrift og kvalitet i udviklingsprojekter på tværs af flere forretningsområder mens eksisterende drift holdes i gang
- Sparre med teamet og bidrage til effektive arbejdsprocesser med klare rutiner for code review, sprintplanlægning og videndeling
- Omsætte forretningsbehov til konkrete tekniske løsninger og prioriteringer
- Drive og implementere AI-initiativer i både udviklingsprocesser og kundeprodukter
Du bliver en del af udviklings- og IT-afdelingen i Horsens og refererer til CTO, Claus Pedersen, som selv har en stærk teknisk baggrund og er en tilgængelig, synlig leder. Teamet består af syv udviklere for hvem, du får en central faglig lederrolle – uden formelt personaleansvar.