23948sdkhjf

Nye og brugte campingvogne til salg – hvad skal du se efter?

Er du faldet for en ny eller brugt campingvogn, som er til salg et eller andet sted i Nordjylland? Hvad skal du så se efter? Vi har spurgt eksperterne hos Brønderslev Caravan- og Trailercenter på Eventyrvej i Brønderslev.

Drømmer du om at indvie campingsæsonen til næste år med en ny eller brugt campingvogn?

Hvad skal du så se efter?

Vi har spurgt Christian Rieber fra Brønderslev Caravan- og Trailercenter om et par fif.

Hvad skal du se efter, når du køber ny eller brugt campingvogn?

Altså, når du køber en ny eller brugt campingvogn hos en forhandler, er der ikke så meget, du skal være betænkelig ved. For både når du køber nye og brugte campingvogne til salg hos en forhandler, er der reklamationsret. Og på de nye – og tit også bedre brugte – er der også garanti”, forklarer Christian Rieber.

Dog anbefaler han altid, at køber tjekker campingvognen igennem fra A til Z, for at sikre, at alt er, som forhandleren har lovet det. Og at alt virker, som det skal.

Det er særligt, når du handler privat, du skal være påpasselig

”Men køber du brugt campingvogn hos en privat, skal du være meget mere påpasselig. For køber du privat, og accepterer at købe vognen som beset, har du ingen muligheder for at klage over noget som helst”, siger Christian Rieber med en lidt mere alvorlig mine.

”Kun hvis du kan bevise, at sælger vidste, at vognen havde en bestemt fejl, kan du gøre dig håb om at få en refusion, eller lade handlen gå retur. Og det er godt nok svært at bevise. Derfor ender det tit i en ord mod ord strid, som ikke fører nogen steder hen,” uddyber han.

”Samtidig er det vigtigt, at du tjekker campingvognen for restgæld. Det gør du, ved at slå stelnummeret op på Tinglysning.dk. Her står der, hvilken og hvor meget gæld, der er i campingvognen.

Sørg også for at få en skriftlig slutseddel med sælgerens og din underskrift på. FDM har nogle slutseddel-skabeloner til det formål, som du med fordel kan bruge”, fortsætter Christian Rieber.

Få tjekket campingvognen hos et testcenter eller en forhandler

”Køber du privat, er det også en god ide at få tjekket campingvognen hos et af Dansk Campingunions testcentre. Eller komme forbi os og betale for at få tjekket campingvognen, før du køber den.

Tillader køber ikke det, vil jeg godt nok betænke mig meget ved at købe den. For så må der jo næsten ligge en hund begravet et sted – eller sælger er grundigt i tvivl om, hvorvidt campingvognen kan leve op til det, han har lovet dig”, slutter Christian Rieber fra Brønderslev Caravancenter på Eventyrvej i Brønderslev i Nordjylland.

Send til en kollega

0.032