23948sdkhjf

Vedvarende energi er vejen frem

Der er allerede en del danske virksomheder og privatpersoner, der har meldt sig ind i kampen mod stigende CO2-udledninger og klimaforandringer, men samtidig er der også stadig mange, der mangler at gøre tanker til handling.

Det kan skyldes en række forskellige årsager, men for de flestes vedkommende handler det i høj grad om omstillingsparathed og økonomi. Det er nemlig ikke helt billigt at skulle omstille hele sin produktion eller skifte alle sine maskiner ud med elektriske. Når det er sagt, er det faktisk billigere på den lange bane.

At vælge vedvarende energi kan på sigt vise sig at være en rigtig god investering i form af lavere udgifter, men samtidig viser det sig også allerede nu at være et konkurrenceparameter. De virksomheder der har været hurtige til at omstille sig er et skridt foran deres konkurrenter i forhold til deres grønne profil, som for mange er blevet vigtig.

Her i denne artikel kan du blive klogere på, hvad du selv kan gøre for at tage del i klimaproblematikkerne og være en del af løsningen frem for en del af problemet. På den måde kan du både gøre noget godt for miljøet, samtidig med at du kan føre din virksomhed ind i en ny og bedre fremtid.

Vælg grøn energi
Uanset hvilken form for virksomhed du driver, er det nødvendigt med strøm. Du skal have strøm til at tænde for lyset, til at brygge kaffen, og til at tænde for computeren. Hvis du gerne vil være med til at gøre en forskel i dag, så er et vigtigt skridt på vejen at skifte din sorte strøm ud med grøn strøm, og det er faktisk forholdsvist ligetil.

Du skal blot finde en energileverandør, som kan tilbyde grøn energi, og heldigvis er der i dag rigtig mange om buddet. Grøn strøm kan for eksempel være strøm, der kommer fra solenergi eller vindenergi. Hvis du har mulighed for det, kan du også gå skridtet videre og få monteret solceller på taget. På den måde producerer du selv den strøm, som du efterfølgende også forbruger.

Andre forslag til klimavenlige forbedringer
Nedenfor kan du finde en række andre forslag til, hvilke klimavenlige forbedringer du kan foretage dig i din virksomhed alt afhængigt af, hvilken type virksomhed du driver:

• Skift benzin- eller dieselbilen ud med en elbil
• Skift benzinmaskinerne ud med eldrevne maskiner eller maskiner med batteri
• Kompenser for din CO2-udledning – det kan for eksempel være ved at plante træer
• Vælg bæredygtige løsninger der kan genanvendes

I nogle brancher er teknologien endnu ikke så fremskreden, at man bare kan udskifte alt sit udstyr og sine biler med elektriske alternativer, og så kan klimakompensation være en god løsning.

Send til en kollega

0.188