Transportbranchen bliver spurgt om CO2-tal

Transportvirksomheder står i en særlig situation. Samfundet har brug for mere transport, samtidig med at sektorens udledning skal ned. Og i stigende grad beder kunderne om CO2-data for deres transporter, fordi de selv skal bruge tallene i deres klimaregnskab. For mange vognmænd og logistikvirksomheder er det en ny opgave oven i en hverdag, der i forvejen er presset på marginer og tid.

Kunderne vil have tal

For mange vognmænd og logistikvirksomheder er det nyt at skulle levere klimadata. Det kræver, at forbruget af brændstof og energi er kendt og dokumenteret, ikke bare samlet set, men på en måde, så det kan fordeles og forklares.

Baggrunden er, at store virksomheder skal rapportere på hele deres værdikæde. Når en producent eller en detailkæde skal opgøre sin udledning, tæller transporten af varer med, og den udledning ligger hos transportøren. Derfor sender kunderne spørgsmålene videre, og de kommer i stigende grad med i udbud og kontrakter.

Det gælder både lastbilerne og bygningerne bag. Terminaler, værksteder, vaskehaller og kontorer bruger også energi, og det tæller med i virksomhedens samlede udledning.

Hvad hører hjemme hvor?

I et klimaregnskab efter GHG-protokollen hører brændstof til egne køretøjer til scope 1, fordi det er en direkte udledning fra kilder, virksomheden selv ejer. El og fjernvarme til terminaler og kontorer hører til scope 2. Transporter, der udføres af underleverandører, hører til scope 3.

For kunden er transportørens udledning en del af kundens eget scope 3. Det er grunden til, at kunderne har brug for tal, de kan regne med, og som kan dokumenteres.

Data er fællesnævneren

Uanset om målet er lavere omkostninger, lavere udledning eller bedre svar til kunderne, starter det samme sted: med at kende sine data. Når forbruget af energi og brændstof er målbart, kan man se, hvilke tiltag der virker, og dokumentere det over for kunder og samarbejdspartnere.

Hos transportvirksomheden H. Daugaard A/S beskriver administrerende direktør Michael Frihagen det sådan: "Når vi kender vores udledning og påvirkning på miljøet, så får vi muligheden for at sætte de mål der skal til for fremtiden."

Energi og brændstof i samme overblik

1. Daugaard er en af de transportvirksomheder, der bruger en platform fra danske Enity til at samle data om energi og brændstof. Platformen henter data automatisk og har et indbygget klimaregnskab efter GHG-protokollens scope 1, 2 og 3, så tallene kan bruges direkte, når kunderne spørger, eller når der skal rapporteres efter ESG og CSRD. Også Jørgen Jensen Distribution A/S er blandt transportkunderne.

Fordelen ved at samle det hele ét sted er, at man ikke skal finde tallene frem fra tankkort, elregninger og regneark, hver gang en kunde spørger. Data er klar, og de er de samme, uanset hvem der spørger.

Fra dokumentation til forbedring

Når tallene først er på plads, kan de bruges til mere end at svare kunderne. De kan vise, hvor der er mest at hente, fx i bygningernes energiforbrug, i kørselsmønstre eller ved udskiftning af ældre køretøjer. Og de kan dokumentere effekten, når der investeres i nyere og renere materiel.

Kom i gang uden at vente på det perfekte

Mange transportvirksomheder venter med klimaregnskabet, fordi de ikke har alle data på plads. Men det er bedre at starte med de data, man har, og forbedre dem løbende. Brændstof fra tankkort og el og varme fra forsyningerne dækker ofte en stor del af udledningen i scope 1 og 2, og det er et godt fundament.

Det første regnskab bliver basisåret, som de næste år måles op imod. Det er også det regnskab, man kan vise kunderne, når de spørger, sammen med en plan for, hvordan tallene bliver mere præcise over tid. Kunderne forventer sjældent perfektion fra starten, men de forventer, at man har styr på, hvor man står, og hvor man er på vej hen.

Klimadata som konkurrenceparameter

Efterhånden som flere kunder stiller krav til deres leverandører, bliver evnen til at levere troværdige klimadata en del af konkurrencen. De transportvirksomheder, der har styr på deres tal, står stærkere, når kunderne skal vælge, hvem de vil køre med. Og de er bedre rustet, når kravene bliver skærpet i de kommende år.

Samtidig giver tallene ledelsen et bedre grundlag for at beslutte, hvor investeringerne i nye køretøjer, ladeinfrastruktur og bygninger skal ligge.