Når en firmabil pludselig må på værksted, er det sjældent kun selve reparationen, der koster penge. For mange virksomheder betyder et uventet driftsstop også aflyste kundebesøg, forsinkede leverancer og medarbejdere, der ikke kan udføre deres arbejde som planlagt.
Det gælder især virksomheder, hvor person- og varebiler er en fast del af den daglige drift. En elektriker uden sin servicevogn eller en montør med en bil, der ikke kan starte, kan hurtigt få problemer med at overholde dagens aftaler.
Derfor handler god flådestyring ikke kun om at holde udgifterne til reparationer nede. Det handler i lige så høj grad om at sikre, at bilerne er til rådighed, når virksomheden har brug for dem.
Her kan systematisk vedligeholdelse og planlagte serviceeftersyn gøre en væsentlig forskel.
Forebyggende vedligeholdelse kan begrænse dyre afbrydelser
Det kan være fristende at udskyde et serviceeftersyn, når kalenderen er fyldt med opgaver, og alle biler er i brug. Men den beslutning kan vise sig at være dyr, hvis et mindre problem udvikler sig til en større reparation.
Slidte bremser, problemer med kølesystemet eller begyndende fejl på bilens elektriske komponenter kan eksempelvis skabe udfordringer, som kunne være blevet opdaget tidligere.
Et planlagt serviceeftersyn giver mulighed for at kontrollere bilens vigtigste funktioner og vurdere, om bestemte dele trænger til udskiftning.
Det betyder ikke, at alle nedbrud kan undgås. Men det kan reducere risikoen for, at kendte problemer bliver overset.
For virksomheder med flere biler kan det være en fordel at arbejde med en samlet vedligeholdelsesplan.
Her bør man blandt andet have overblik over:
- Serviceintervaller: Hvornår skal de enkelte biler til næste eftersyn?
- Kilometerstand: Hvor meget bliver bilerne brugt, og hvilke kører længst?
- Dæk og bremser: Er der behov for kontrol eller udskiftning?
- Tidligere reparationer: Oplever bestemte biler gentagne problemer?
- Driftskritiske perioder: Hvornår vil det være mindst belastende at undvære bilen?
Det kan være særligt relevant for mindre virksomheder, hvor én bil udgør en betydelig del af den samlede kapacitet.
Et godt værkstedssamarbejde giver bedre overblik over bilflåden
Når en virksomhed har flere firmabiler, kan vedligeholdelsen hurtigt blive en administrativ opgave.
Serviceaftaler skal planlægges, reparationer godkendes, og medarbejderne skal vide, hvor de skal henvende sig, hvis der opstår problemer.
Derfor kan det være en fordel at etablere et fast samarbejde med et autoværksted, som kender virksomhedens køretøjer og kørselsbehov.
For virksomheder, der arbejder på tværs af flere landsdele, kan et landsdækkende værkstedsnetværk også være relevant. Det giver mulighed for at undersøge service- og reparationsmuligheder tæt på de områder, hvor bilerne normalt befinder sig.
Hella Service Partner er et eksempel på en værkstedskæde, der tilbyder erhvervsløsninger til virksomheder med både enkeltbiler og større bilflåder. Kæden arbejder blandt andet med service og reparation af person- og varebiler samt løsninger inden for finansiering og leasing.
Virksomheder, der ønsker at undersøge kædens værksteder og erhvervstilbud, kan finde yderligere oplysninger på hellaservicepartner.dk.
Når man vælger en samarbejdspartner, er det dog vigtigt at undersøge de konkrete vilkår. Det gælder blandt andet mulighederne for tidsbestilling, lånebil, godkendelse af reparationer og eventuelle serviceaftaler.
Et godt værkstedssamarbejde bør også omfatte tydelig kommunikation om priser og forventet reparationstid.
Det giver virksomheden bedre mulighed for at planlægge arbejdet, hvis en bil skal undværes i længere tid end forventet.
Se på bilens samlede driftsomkostninger frem for kun reparationsprisen
En lav værkstedsregning er naturligvis attraktiv, men den fortæller ikke nødvendigvis hele historien om økonomien i en firmabil.
Hvis en bil ofte er ude af drift, kan de indirekte omkostninger hurtigt overstige besparelsen ved at vælge den billigste reparation.
Derfor bør virksomheder se på bilens samlede driftsomkostninger. Det omfatter blandt andet brændstof eller elektricitet, service, reparationer, forsikring, dæk og værditab.
For virksomheder med mange kilometer på tælleren kan det desuden være relevant at undersøge, om bestemte biler efterhånden er blevet uforholdsmæssigt dyre at holde kørende.
Her kan en systematisk registrering af servicehistorik og reparationsudgifter give et bedre beslutningsgrundlag.
Det gælder også ved overgangen til elbiler. Selvom en elbil har færre bevægelige dele i drivlinjen end en traditionel benzin- eller dieselbil, kræver den fortsat vedligeholdelse af blandt andet bremser, dæk, undervogn og øvrige sikkerhedssystemer.
Ved arbejde på højspændingssystemer skal virksomheden sikre sig, at værkstedet har de nødvendige kompetencer og det rette udstyr.
For virksomheder, hvor bilerne er afgørende for den daglige indtjening, kan vedligeholdelsen derfor med fordel tænkes ind som en fast del af driftsplanlægningen.
Ved at følge bilproducenternes serviceforskrifter, registrere fejl løbende og planlægge værkstedsbesøg i god tid bliver det lettere at undgå unødige afbrydelser.
Det handler ikke om at bruge flest mulige penge på værkstedet, men om at træffe beslutninger, der holder bilerne i drift og gør virksomhedens transportudgifter mere forudsigelige.
