Fakta om udbudet
Udbyder
Vejdirektoratet, Trafikafdelingen
Bemanding af Vejdirektoratets Trafikcenter
Vejdirektoratet, Trafikafdelingen
Forhåndsmeddelelse
Denne bekendtgørelse er kun vejledende
Tjenesteydelser
Direktiv 2014/24/EU
Del I: Ordregivende myndighed
Carsten Niebuhrsgade 49
København V
1577
Danmark
Kontaktperson: Jacob Langebæk Hegner
Telefon: +45 72443415
E-mail: jlh@vd.dk
NUTS-kode: DK0
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: www.vejdirektoratet.dk
Internetadresse for køberprofilen: http://leverandorportal.vd.dk
Del II: Genstand
Bemanding af Vejdirektoratets Trafikcenter.
Vejdirektoratet forbereder udbud af bemanding og drift af Trafikcentret, idet opgaven forventes genudbudt indenfor 1-2 år. For en mængde personales vedkommende, vil der ske virksomhedsoverdragelse.
Trafikcentret har til opgave at opretholde et overblik over situationen på statsvejene 24 timer i døgnet, og sørge for at trafikken afvikles så gnidningsfrit som muligt.
Dette gøres bl.a. ved:
— Overvågning af trafiksituationen på statsveje og centrale trafikale knudepunkter
— Overvågning og styring af variable skilte på vejene
— Udsendelse af aktuel trafikinformation
— Udkald af beredskabsentreprenører.
I dag har Trafikcentret mange opgaver inden for trafikinformation, beredskab og trafikstyring. Trafikcentret udvikler sig løbende og bliver inddraget i et stigende antal opgaver med udvidelse af Trafikcentrets arbejdsportefølje og kompetencekrav til følge. Sådanne udviklinger stiller høje krav til omstillingsparatheden blandt medarbejdere og til organiseringen af arbejdet.
Med henblik på at undersøge hvilke løsningsmuligheder markedet kan tilbyde i forbindelse med bemanding og drift af Trafikcentret, igangsætter Vejdirektoratet en markedsdialog. Dialogen vil blive indledt med et åbent informationsmøde den 11.10.2016 kl. 13:00—16:00 i Niels Juels gade 13, København K.Tilmelding sker ved e-mail til jlh@vd.dk
Forventeligt vil der i uge 44 og 45 blive gennemført en række bilaterale dialogmøder. Fristen for anmodning om deltagelse i dialogmøderne er fredag den 14.10.2016 kl. 12:00 ved e-mail til jlh@vd.dk
Vejdirektorat forbeholder sig af ressourcemæssige hensyn retten til at begrænse antallet af dialogpartnere. En eventuel begrænsning vil i så fald ske på baggrund af objektive og saglige kriterier, idet Vejdirektoratet ønsker at sammensætte gruppen af dialogpartnere sådan, at den er repræsentativ for markedet, set i forhold til virksomhedens størrelse, geografi, aktivitetsområder, herunder muligheden for at tænke i nye (digitale) løsninger.
Forud for de bilaterale møder vil der blive udsendt en spørgeramme. Spørgerammen vil blive gjort offentligt tilgængelig. Virksomheder, der enten ikke er blevet inviteret, eller som ikke har anmodet herom, har mulighed for at afgive skriftlige bemærkninger på baggrund af spørgerammen. Disse bemærkninger vil indgå med lige så stor vægt som bemærkninger afgivet under eventuelle dialogmøder.
Del IV: Procedure
Del VI: Supplerende oplysninger
Møderne vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at alle deltagere får de samme oplysninger. Dette sikres ved, at eventulle nye og supplerende oplysninger fra Vejdirektoratet, som måtte fremkomme under de respektive dialogmøder, løbende vil blive tilgængelige på webadressen angivet i afsnit I.1).
Det står Vejdirektoratet frit for at vælge, om — og i givet fald hvorledes — oplysningerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af det endelige udbudsmateriale.
Opmærksomheden henledes på, at Vejdirektoratet som offentlig myndighed er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Uanset virksomheders evt. angivelser om fortrolighed mv. vil Vejdirektoratet derfor kunne være forpligtet til at give aktindsigt i det omfang, det følger af offentlighedslovens eller forvaltningslovens bestemmelser.
Det er ikke en forudsætning for efterfølgende at kunne deltage i udbuddet, at man deltager i informationsmødet eller de bilaterale dialogmøder.