Fakta om udbudet
Bestilling af materiale
http://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=258633&B=KA
Anmodning om deltagelse
Addresse
http://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=258633&B=KA
Udbyder
Kystdirektoratet
Vindere
Valgt entreprenør
(04.05.2020)
Rohde Nielsen A/S
Kystfodring og oprensning
(25.05.2020)
Rohde Nielsen A/S
Nyhavn 20
1051 København
Kystfodring og oprensning
Kystdirektoratet
Udbudsbekendtgørelse
Bygge- og anlægsarbejder
Direktiv 2014/24/EU
Del I: Ordregivende myndighed
CVR-nummer: 33157274
Postadresse: Højbovej 1
By: Lemvig
NUTS-kode: DK0
Postnummer: 7620
Land: Danmark
Kontaktperson: Michael Rasmussen
E-mail: kdi@kyst.dk
Telefon: +45 99636363
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: www.kyst.dk
Del II: Genstand
Kystfodring og oprensning
Arbejdet omfatter kystfodring på den jyske Vestkyst og oprensning i havnebassiner, indsejlinger og sejlløb primært langs den jyske Vestkyst og i Limfjorden.
Årlig mængde sand til levering som kystfodring er ca. 4 000 000 m3. Årlig mængde sand og sediment til oprensning er ca. 1 700 000 m3 og 380 000 TDS.
Arbejdet omfatter kystfodring på den jyske Vestkyst og oprensning i havnebassiner, indsejlinger og sejlløb primært langs den jyske Vestkyst og i Limfjorden.
Kontrakten indgås for en 5-årig kontraktperiode, og der vil være mulighed for forlængelse af kontrakten i yderligere 1 år.
Arbejdet med kystfodring vil omfatte strandfodring og kystnær fodring. Ved strandfodring skal sandet indpumpes og fordeles jævnt på stranden. Ved kystnær fodring skal sandet leveres kystnært indenfor -6 m dybdekurven. Metoden er valgfri og kan fx være ved splitfartøj, ved rainbowing, ved indpumpning gennem rørledning eller andet. Fodringsstrækningerne og placering af sandet i kystprofilet vil være nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.
Der gælder særlige begrænsninger for arbejdet med kystfodring (fx begrænsning i max. døgnkapacitet, antal fartøjer samtidig m.fl.); dette er nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.
Sandet til kystfodring skal indvindes i indvindingsområder i Nordsøen. Endvidere skal en del af sandet til kystfodring indvindes i Thyborøn kanal på lav vanddybde.
Der må kun anvendes TSHD, dvs. slæbesugning, ved indvindingen. Ved kystfodring er den årlige mængde, som skal leveres på flere forskellige strækninger på Vestkysten mellem Nymindegab og Agger, anslået til at være ca. 4 000 000 m3 sand.
Oprensningen vil skulle foregå i både store og små sejlløb og indsejlinger (fx Grådyb og Sælhundeholmløb) og i både store og små havnebassiner, som fx i Esbjerg Havn og i Rømø Havn. Lokaliteterne vil være nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.
Der er krav om anvendelse af særlig miljøgrab ved nogle oprensningsopgaver.
Den anslåede samlede årlige mængde sand og havnesediment for alle oprensningsopgaver vil være ca. 1 700 000 m3 og 380 000 TDS, men mængden er afhængig af vejr- og strømningsforhold og kan derfor variere meget fra år til år.
1 gang af 12 måneder.
Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt III.1.3), af de arbejder, som kontrakten omfatter, jf. beskrivelsen i punkt II.1.4) og II.2.4).
Relevansvurderingen foretages på baggrund af, i hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med levering af både funktionelt og volumenmæssigt sammenlignelige arbejder, dvs. både for kystfodring (som strandfodring og kystnær fodring) og for oprensning.
Ved vurderingen af, hvilke ansøgere, der har dokumenteret de mest relevante leverancer af sammenlignelige ydelser, vurderes det i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenter relevant erfaring med at levere de konkret efterspurgte arbejder.
Såfremt bygherren ønsker det, kan bygherren bestille sø-opmåling af entreprenøren.
Arbejdet udbydes som en 5-årig kontrakt, idet den skal afdække politisk aftale mellem staten og de 4 berørte kommuner om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg-Nymindegab på den jyske Vestkyst. Den politiske aftale har en varighed af 5 år.
Del III: Juridiske, økonomiske, finansielle og tekniske oplysninger
Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger:
Ansøgers samlede årsomsætning i de 3 seneste disponible regnskabsår.
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder mindstekrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte.
Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet:
Erklæring om virksomhedens samlede omsætning i de 3 seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i de 3 seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Hvert af de deltagende virksomheder skal afgive ESPD.
Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder, der skal afgive ESPD.
Som mindstekrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst 400 000 000 DKK i hvert af de 3 seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Såfremt ansøgeren/tilbudsgiveren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøgerens og disse andre enheders samlede omsætning i hvert af de 3 seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i hver af de 3 seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
En liste over de 5 betydeligste sammenlignelige arbejder inden for henholdsvis kystfodring og oprensning, jf. punkt II.1.4) og II.2.4), som ansøger har udført i løbet af de sidste 5 år inden ansøgningsfristen.
Kun referencer, der vedrører arbejder, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt II.2.9), og ved vurderingen af, om mindstekravene til teknisk og faglig kapacitet er opfyldt, jf. nedenfor. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af arbejderne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen.
Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke af de under punkt II.1.4) og II.2.4), anførte arbejder, leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen og om leverancens tidsfrister blev overholdt samt navn på kunden (modtager). Endvidere skal det af referencen fremgå hvilke mængder leveret sand ved kystfodring og oprensede mængder sediment ved oprensning, som arbejdet omfattede.
Der kan maksimalt angives 2 x 5 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium).
Teknisk udstyr:
Ansøger skal vedlægge en erklæring om, hvilke fartøjer ansøger råder over til opfyldelse af kontrakten. Erklæringen skal indeholde oplysninger om fartøjernes kapacitet, idet kapaciteten opgøres som fartøjernes lastekapacitet for sand.
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder mindstekrav til egnethed i relation til teknisk og faglig kapacitet, jf. punkt III.1.3) og hvordan ansøger opfylder udvælgelseskriteriet, jf. punkt II.2.9).
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. For så vidt angår teknisk udstyr skal dokumentation ske ved at fremlægge datablade for de 3 eller flere fartøjer, som ansøger har til rådighed til opgaven. Det skal af databladene fremgå, hvor stor fartøjernes lastekapacitet for sand er.
Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for referencer. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter.
Det er et minimumskrav, at ansøger har mindst 3 fartøjer med lastekapacitet på minimum 1 000 m3 sand hver til rådighed for udførelse af opgaven med kystfodring og oprensning.
Det er et minimumskrav, at ansøgers fartøjer skal have en samlet lastekapacitet på minimum 10 000 m3 sand.
I kontrakten er hensynet til samfundsansvar, som formuleret i de konventioner, der ligger til grund for principperne i FN's Global Compact, og som formuleret i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, inddraget i relevant omfang. Der er desuden stillet kontraktmæssige krav i henhold til ILO-konvention 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter og cirkulære nr. 9471 af 30.6.2014.
Kontrakten omfatter sociale klausuler om uddannelses- eller praktikaftaler.
Kontrakten indeholder krav om sikkerhedsstillelse på 10 000 000 DKK i hele kontraktens løbetid.
Del IV: Procedure
Del VI: Supplerende oplysninger
Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem jf. adressen i punkt I.3). Her tilgås udbuddet under »Igangværende udbud«. For at få adgang til udbudsmaterialet, skal ansøger være registreret eller registrere sig som bruger.
Såfremt ansøgningen indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende.
Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem.
Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem. Såfremt ansøger oplever problemer med systemet, kan support kontaktes på mail dksupport@eu-supply.com eller telefon (+45) 70 20 80 14.
Ansøger skal som sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på.
Ansøgeren vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis ansøgeren er omfattet af de i udbudslovens § § 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, samt udelukkelsesgrundene anført i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, medmindre ansøger har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138.
Benyttelsen af de frivillige udelukkelsesgrunde sker under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Bagatelagtige forhold kan således ikke føre til udelukkelse af ansøgeren. Flere tilfælde af forhold, der hver for sig er bagatelagtige, kan dog give anledning til at udelukke ansøgeren.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens § § 151-152, jf. § 153.
Yderligere oplysninger:
I relation til punkt II.2.9) bemærkes, at hver ansøger kun kan indgive én ansøgning om prækvalifikation.
Ordregiver kan anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis ansøgninger eller tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav.
Udbuddet gennemføres med forbehold for opnåelse af fornøden bevillingsmæssig hjemmel.
Postadresse: Nævnenes Hus, Toldboden 2
By: Viborg
Postnummer: 8800
Land: Danmark
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Telefon: +45 72405600
Internetadresse: https://klfu.naevneneshus.dk/
I henhold til lov om Klagenævnet for Udbud m.v. (loven kan hentes på www.retsinformation.dk), gælder følgende frister for indgivelse af klage:
Klage over ikke at være blevet udvalgt skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage, jf. lovens § 7, stk. 1, fra dagen efter afsendelse af en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, når underretningen er ledsaget af en begrundelse for beslutningen i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 1, nr. 1, og udbudslovens § 171, stk. 2.
I andre situationer skal klage over udbud, jf. lovens § 7, stk. 2, være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:
1) 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort;
2) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået, hvis underretningen har angivet en begrundelse for beslutningen;
3) 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. lovens § 2, stk. 2, og udbudslovens § 171, stk. 4;
4) 20 kalenderdage regnet fra dagen efter at ordregiveren har meddelt sin beslutning, jf. udbudslovens § 185, stk. 2.
Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om hvorvidt klagen er indgivet i standstill perioden, jf. lovens § 6, stk. 4. I tilfælde hvor klagen ikke er indgivet i standstill perioden, skal klageren tillige angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning af klagen, jf. lovens § 12, stk. 1.
Klagenævnet for Udbuds e-mailadresse er angivet i punkt VI.4.1).
Klagenævnet for Udbuds klagevejledning kan findes på https://naevneneshus.dk/start-din-klage/klagenaevnet-for-udbud/vejledning/
Postadresse: Carl Jacobsens Vej 35
By: Valby
Postnummer: 2500
Land: Danmark
E-mail: kfst@kfst.dk
Telefon: +45 41715000
Internetadresse: http://www.kfst.dk