Enighed om EUs store trafikplan
Næste skridt er forhandlinger med EU-parlamentet. Den endelige udformning afgøres af finansministrenes forhandlinger om EU-budgettet.
Henrik Dam Kristensen kalder det fantastisk, og transportkommissær Siim Kallas er også imponeret over den hurtige enighed blandt EU’s transportministre, som mødtes forleden i Bruxelles med Henrik Dam Kristensen for bordenden.
- Vi har fået et nyt kort for transportsektoren med europæisk merværdi, sagde Henrik Dam Kristensen, mens Siim Kallas erklærede: - Før havde vi et forslag. Nu har vi en plan.
Få ændringer
Enigheden kom i hus efter nogle mindre justeringer i den oprindelige plan: Italien fik Milano med på hovednettet for jernbaner. Det samme gjaldt Biaystok i det nordøstlige Polen, mens Rumænien fik mere EU-finansieret vej.
Spanien fik ikke mere i denne omgang, men sætter sin lid til, at EU-parlamentet tilføjer yderligere projekter til listen, der giver adgang til EU-støtte.
* Det danske hovednet for veje og jernbaner har Aarhus og København som knudepunkter med Hamborg som det tredje punkt i trekanten. Ønsket om at udvide hovednettet til Aalborg og videre til Hirtshals blev forbigået.
* Femerforbindelsen er en brik i hovednetkorridoren, der går fra Finland til Malta.
Der skal være råd
Selv om transportministrene er nået til enighed, er EU’s finansministrene endnu ikke taget i ed. De kommer ind i forhandlingerne senere.
Det siges udtrykkeligt, at medlemslandene kan undlade at gennemføre projekter, hvis der ikke er råd, eller projekterne ikke er modne nok. Desuden skal EU-kommissionen tage hensyn til den økonomiske og budgetmæssige situation i EU og i medlemslandene, når den vurderer gennemførelsen om 11 år.
Disse forbehold betyder, at der ikke gives los for alle trafikprojekter. Det afhænger bogstaveligt talt af, hvor meget landbrugsstøtten beskæres i det næste syvårige EU-budget for 2014-2020, som finansministrene netop er begyndt at forhandle.
Danmark er blandt de restriktive lande, der hellere siger “nej" til stigning i EUs budget end “ja" til flere udgifter.
Nøl uden EU-straf
Kommissionen får ikke sit ønske opfyldt om at kunne iværksætte foranstaltninger over for lande, der undlader at investere i mere infrastruktur. Dermed har medlemslandene stadig suverænitet over planlægning og finansiering.
