23948sdkhjf

Politisk charme

Leder om DTLs succes med at lancere vognmændenes miljøindsats over for politikerne. Bragt i Transportmagasinet den 22. december 2009.
VOGNMANDSBRANCHEN FÅR I disse år virkelig sat nogle fingeraftryk på den politiske scene. Branchen har for tiden mere indflydelse end nogensinde tidligere. Senest har vognmændene markeret sig stærkt på miljøsiden med DTLs klima-katalog med 49 punkter til at forbedre brændstofforbruget. Som man kan læse andetsteds i dette Transportmagasin er politikerne meget tilfredse. Branchens frivillige initiativer har bevirket, at man på Christiansborg afholder sig fra lovmæssige indgreb på miljøområdet over for transportbranchen. Det er en gevaldig sejr, som i første omgang er hevet hjem af DTL og Dansk Erhverv.

PÅ EN ANDEN front er vognmandsbranchen også godt kørende politisk, selv om der er lang vej endnu. Det er med hensyn til kørselsafgifter for lastbiler. Regeringen har planlagt nye afgifter allerede i 2011. Den har faktisk budgetteret med en indtægt på 500 millioner kroner allerede første år med de "intelligente" lastbilafgifter. Heldigvis er planerne teknologisk så urealistiske, at de nok bliver skudt et par år ud i fremtiden - men vi må passe på, at regeringen alligevel ikke vælger at indføre en "uintelligent" lastbilafgift. Det vil den gøre, hvis den vælger at kopiere den tyske Maut-løsning. Den er alt for dyr i drift. I Tyskland bruger man omkring 20 procent af indtægterne til at administrere ordningen. Det kræver en stor indsats af branchen at få politikerne til at se sagen i det rette lys.

ENDELIG ER DER trafikikkerhed. Her har vognmandsbranchen mere end nogen anden branche markeret sig stærkt. Det er også bemærket på Christiansborg, hvor politikerne anerkender de kampagner og den frivillige indsats, som sidste år førte til nul højresvingsulykker. Hvor er det glædeligt at se, at branchen bakker op på dette område igen i år med massive kampagner og forpligtelser til at gøre noget for at reducere de alt for mange trafikulykker.

God vind de næste 14 dage
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064