23948sdkhjf

CPH-vækst øger investeringslyst

Passagerrekord i Københavns Lufthavn for fjerde år i træk giver god grund til at udvide sikkerhedsområdet og sammenlægge terminalområderme.
Københavns Lufthavne A/S (CPH) rundede i 2014 25 mio. rejsende, og passagerrekorden medførte en omsætningsfremgang på 6,1 procent og et tilfredsstillende resultat før skat på 1.263,2 millioner kroner.

Ifølge den udsendte regnskabsmeddelelse var væksten drevet af flere internationale passagerer og flere transferpassagerer. Derudover var der en øget omsætning i shoppingcentret og parkering samt forbedret hotelaktivitet.

For 2014 gjaldt det, at den internationale trafik steg med 6,8 procent, og antallet af transferpassagerer steg med 12,7 procent, hvilket er den højeste stigning i de seneste fem år. Antallet af indenrigspassagerer steg med 2,3 procent.

Ny takstaftale skal sikre fortsat vækst
CPH indgik i 2014 endnu en fireårig takstaftale med flyselskaberne, gældende frem til 31. marts 2019. Aftalen sikrer, at Københavns Lufthavn kan fastholde sin position i den billigste tredjedel set i forhold til de øvrige europæiske storlufthavne. Samtidig sikrer aftalen, at lufthavnen kan fortsætte sine planlagte investeringer.

CPH vokser med trafikvæksten
CPH har i 2014 investereret for i alt 924,1 millioner kroner, og i de kommende år fortsættes de fysiske udbygninger af lufthavnen for at matche den forventede vækst. I 2014 indledte CPH som konsekvens af det øgede antal long haul ruter udvidelsen af Finger C, der håndterer de større, interkontinentale fly. CPH har også etableret og opgraderet flere standpladser, der kan håndtere de større fly.

Derudover omfatter de største investeringer til gavn for passagerer og flyselskaber blandt andet ombygning af Terminal 2, optimering og udbygning af bagageanlægget, self-boarding gates og automatiserede bag drop skranker.

Blandt de planlagte investeringer for 2015 er udvidelsen af sikkerhedsområdet (CSRA) samt sammenlægningen af terminalområderne. Dertil kommer andre ikke aeronautiske investeringer til gavn for flyselskaber og passagerer.

Forventninger til 2015
På baggrund af det forventede trafikprogram for 2015 forventes en vækst i det samlede antal passagerer og sammen med takstøgning pr. 1. april forventes en øget omsætning. Man frygter dog, at den fortsatte konkurrence mellem flyselskaberne og lukkede ruter kan komme til at påvirke udviklingen negativt.

Driftsomkostningerne forventes at være højere end i 2014 primært på grund af den forventede passagervækst og øgede krav til security samt omkostningsinflation.

Resultat før skat i 2015 forventes at ligge i et interval mellem 1.300,0-1.400,0 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083