23948sdkhjf

TNT sætter turbo på leveringer til Israel

Ny luftrute sikrer forsendelser af pakker og gods til Tel Aviv fem gange ugentligt.
TNT åbner ny, fast luftrute mellem Tel Aviv og Liège og kan dermed fem gange ugentligt forbinde et Boeing 737-400 fragtfly med de to destinationer. Den nye rute reducerer således TNTs transittid på express-leverancer til og fra Tel Aviv med en dag.

Tilføjelsen af den nye luftrute i TNTs netværk sker som følge af stigende efterspørgsel fra kunder, der typisk har forsendelser inden for forskelligt maskineri, elektronik, medicinsk udstyr og tekstilvarer.

- Vores nye flyrute giver blandt andet forbedret leveringssikkerhed og bedre forbindelser til Europa. Samtidig udvider vi vinduet for, hvornår kunder i Israel kan indlevere eksportforsendelser i vores netværk. Udbygningen af vores luftnetværk øger også vores kapacitet til og fra Israel, så vi kan udvide vores forretning ind og ud af landet, siger Martin Söndergard, direktør, TNT Network Operations.

EU er den primære samhandelspartner for Israel og i 2013 rundede samhandlen 29 milliarder Euro.

TNT har som et af sine mål at forbinde sit europæiske vejnet med et styrket internationalt luftnetværk. Og som led i den strategi har TNT over de seneste måneder opgraderet sit ekspres-vejnetværk til blandt andet Tyrkiet og Balkan samt tilføjet Hannover og Venedig til listen over europæiske luftruter.

Læs mere om: tnt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094