23948sdkhjf

ADP: 2014 præget af investeringer

Investeringer i Fredericia Havn, Middelfart Havn og Nyborg Havn løfter omsætningen for ADP.
ADP (Associated Danish Ports) har netop offentliggjort sit regnskab for 2014, der viser en øget omsætning på 114,8 millioner kroner, mens resultatet af den ordinære havnedrift er reduceret en smule fra året før og lander på 31,9 millioner.

- Det er et godt og tilfredsstillende resultat. Vi har en konsolideret virksomhed, der i 2014 er optimeret på mange fronter. Vi går derfor en spændende fremtid i møde med udviklingspotentiale for mange af vores forretningsområder, udtaler bestyrelsesformand Arne Tirsgaard.

Nettoomsætningen blev i 2014 på 114,8 millioner kroner, mod 112,1 millioner kroner året før. Resultatet af den ordinære havnedrift blev 31,9 millioner kroner mod 35,3 millioner kroner i 2013.

God containervækst
Antal skibsanløb faldt en smule i året, men skibenes størrelse kompenserer for dette, da godsmængderne er steget.

- Det ser vi tydeligt på for eksempel containervæksten, hvor der pr. anløb kommer klart flere containere. Vækst på 25 procent i 2014 fortsætter foregående års flotte container-vækst, siger Arne Tirsgaard.

Investeringer giver vækst
ADP investerede i årets løb mere end 50 millioner kroner i opgraderinger på ADP-havnene i form af kajanlæg, baglandsarealer og på Nyborg Havn i form af et Ro/Ro-leje.

Ifølge selskabet ses effekterne af investeringerne allerede og især på aktiviteterne i Nyborg Havn, hvor den flydende bulk-omsætning er steget markant.

Det nye Ro/Ro leje på Nyborg Havn blev taget i brug i begyndelsen af 2015, og i løbet af de første tre måneder er i alt 42 vindmøller blevet udskibet til opsætning i Sverige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.267