23948sdkhjf

900 nye køretøjer til TNT

TNT UK er på vej med en storstilet opgradering af hele sin vejflåde.
Transportvirksomheden TNTs datterselskab i UK modtager i løbet af 2015 ikke færre end 916 nye køretøjer. Mere præcist 330 mindre lastbiler, 300 nye long-haul trailere og 200 trækkere samt 86 sprinter-varevogne.

Investeringen i den massive udbygning af vejflåden giver både en effektivitets- og miljømæssig gevinst og er del af TNTs strategiske indsats for at løfte serviceniveauet for kunderne og opnå operationelle forbedringer.

- Vi udbygger og opgraderer vores flåde af køretøjer i UK for både at øge kapaciteten og sikre kunderne endnu bedre service. Med de mange nye køretøjer får TNT UK større fleksibilitet og mere pålidelighed i leveringerne. Dermed kan de også i fremtiden giver kunderne den høje servicestandard, som TNT er så kendt for i markedet, forklarer Susanne Vatta, adm. direktør i TNT Danmark og tilføjer.

- Samtidig er de nye sprintere og lastbiler samlet set med til at sænke vores kulstof udledning. Og det er jo i sig selv en god nyhed.

Blandt de mange nye trailere, som TNT UK har bestilt, er 192 trailerbokse fra firmaet, Cartwright, som har et særligt aerodynamisk design. Det gør dem mere vindeffektive og blandt de mest brændstofbesparende af deres slags på de britiske veje i dag.

Nyheden om de mange nye køretøjer kommer i kølvandet på annonceringen af TNT UK’s opførelse af et nyt superdepot i det sydvestlige England tilbage i marts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084