23948sdkhjf

Vil forstærke sin position som bulkhavn

Grenaa Havn rejser to nye bulkhaller.
Fakta om bulkhallerne
Areal: 2.000 m2 pr. hal
Højde: Op til 12 meter midt i hallen
Godstyper: Velegnet til grovvarer som korn, foderstoffer, træpiller og salt
Adgang: Kajnær placering og ekstra store porte sikrer nem adgang til hallerne for store lastbiler.
Grenaa Havn A/S kunne fredag fejre rejsegilde for to nye bulkhaller på Grenaa havn. Udvidelserne sker som led i at styrke havnens effektivitet og konkurrenceevne.

- Hallerne ligger tæt ved kaj og er indrettet med særligt store porte, så adgangen er optimal med både gummiged og lastbil. Fra dag ét vil de nye haller være et stort aktiv for vore kunder, der flytter bulkgods over kaj i Grenaa, forklarer key account manager hos Grenaa Havn A/S, KP Mehlsen.

Hallernes sider vil bestå af 4-5 meter høje betonelementer, så der bliver plads til at stakke godset højt op. Gulvene er støbt i beton og er blevet behandlet, så de er modstandsdygtige over for de mange forskellige typer gods, som vil passere gennem hallerne – fx salt, som kan være hårdt for almindelige betongulve, forklarer KP Mehlsen yderligere. Hallerne vil desuden være velegnede til grovvarer som korn og foderstoffer samt træpiller – kort sagt alt bulkgods, som ikke kan tåle at ligge udendørs.

Fremtidssikring og aktuelt behov
Ud over at være en reaktion på den stigende efterspørgsel på lagerplads udspringer opførelsen af hallerne af et behov, som i høj grad er opstået som følge af de øvrige tiltag, havnen har gjort for at cementere sin position inden for bulkhåndtering. Sidste år investerede havnen i en Gottwald kran og øgede hermed kapaciteten med 50 procent.

- Med vores to Gottwald mobilkraner og en kapacitet på op til 24 m3 har vi øget vores effektivitet, så vi kan tiltrække flere og større skibe end tidligere. Derfor må vi naturligvis også øge vores kapacitet, så vi kan imødekomme de behov, som mere godstrafik og større kunder medfører tilføjer KP Mehlsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094