23948sdkhjf

Fødevarer på førsteklasse

Kim Gravesen, adm. direktør for Nagel Danmark - fuldserviceleverandør inden for transport af fødevarer. Der er ingen lige som os, fastslår direktøren.
TOPCHEF - Vi fokuserer på fødevarer – og intet andet. Vi kører ikke med vindmøller eller beton. Vi kører ikke med industrigods eller olie. Vi kører kun med fødevarer; men til gengæld alle slags fødevarer. Frosset kød, fisk, chokolade eller kiks.

- Så længe det er noget, man kan putte det i munden, er vi med inde over.

Så er det skåret ud i pap for journalisten, der er på besøg hos adm. direktør Kim Gravesen fra Nagel Danmark. Kim Gravesen blev ansat hos Nagel Danmark i 2011 til at foretage en ”turn around”. I 2011 havde virksomheden et underskud på knap 80 millioner kroner. I år kan han aflevere et regnskab, som viser et lille plus.

- Det er ikke et tilfredsstillende resultat, men der er trods alt sorte tal på bundlinien. Vi kører i den rigtige retning.

Nagel-Group er et familieejet tysk selskab,
Nøgletal Nagel Group
Omsætning: 1,7 mia. euro.

Antal ansatte: over 11.000

Over 100 afdelinger i 17 lande

Lager- og terminal faciliteter: cirka 900.000 m2

Over 100.000 sendinge pr. dag

Marked: EU+
som nu drives af tredje generation. Fjerde generation er lige blevet født. Firmaet blev etableret i 1936 i Versmold i det vestlige Tyskland i delstaten Nordrhein Westphalen. Her ligger en masse små charcuterifabrikker og slagterier, som Kurt Nagel begyndte at køre for. Det har gennem årene udviklet sig til en tysk distributionsvirksomhed, og siden til en international transportør af fødevarer.

- Den dag i dag laver vi ikke andet end fødevare logistik, siger Kim Gravesen. Hele vores netværk, tankegang, struktur og materiel bygger på at transportere fødevare. Der er en masse krav til hygiejne, som vi gør meget ud at af opfylde. Temperatur, fugtighed, osv. Vi kan garantere en ubrudt kølekæde hele vejen gennem vores netværk – fra fabrik til forbruger.

Nagels danske organisation
Nagel-Group er vokset som en blanding af organisk vækst og opkøb. I Danmark er det sket som opkøb af det tidligere Andreas Andresen, hvor man startede som mindretalsaktionær i 2001, men endte med at overtage hele virksomheden i 2013.

Sidste år tog man så skridtet fuldt ud og ændrede navnet til Nagel Danmark.

Padborg
- I Padborg har vi vores administration med supportfunktioner, bogholderi, HR og IT-service, gennemgår Kim Gravesen. Det er også i Padborg, at de mange grænseoverskridende aktiviteter styres. Her ligger også det store cross docking anlæg, hvor produkterne konsolideres på vej ind eller ud af landet. Vores store fisketerminal ligger også i Padborg. Desuden har vi nogle lagre og frysehuse her.

Vejle
Vejle er rygraden i de nationale aktiviteter med frysehus, terminal og administration. Aktiviteterne er delt i to hovedområder:

detailhandelsdistribution, hvor vi løser transportopgaver for Coop ud til et relativt stort antal Coop-butikker med køl, frost og tørgods, som vi fordeler fra Coops forskellige terminaler.

national distribution, hvor vi leverer varer til forskellige butikker, centrale lagre og grossister. Det kan både være færdigevarer eller mellemtransporter.

Med til den nationale forretning hører også to regionale cross docking terminaler i Struer og Bjæverskov samt et par tørgodslagre i Aarhus-området.

Køber transport ude
I dag beskæftiger Nagel Danmark omkring 450 medarbejdere. For ganske få år siden beskæftigedes det dobbelte antal.

– Vi var en meget stor vognmandsforretning med 600-700 lastbiler. I dag køber vi stort set alle transportydelser udefra, siger Kim Gravesen, som dog har bibeholdt knap 100 biler til den nationale distribution, som deles med en række underleverandører.

- Vi har mange dygtige konkurrenter, men ingen af dem er fuldserviceleverandør lige som os, fastslår direktøren.

- Vi tilbyder vores kunder ”one stop service.” Mange af kunderne har et blandet behov som for eksempel både noget nationalt og internationalt. De har måske både stykgods og full load - eller måske både køl og frost. Vi kan kombinere vores kompetencer. Vi giver et anstændigt bud på hele opgave-pakken, så længe vi taler om fødevarer og noget, der er temperaturreguleret.

Fra minus til plus
- Økonomien i det danske selskab har været mildest talt anstrengt. I 2011 tabte vi næste 80 millioner kroner, siger Kim Gravesen, som netop har sendt et regnskab ind til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med et lille plus.

- Resultatet er ikke tilfredsstillende, men det er med sorte tal. Det har taget længere tid, end vi havde regnet med. Vi er ikke i mål endnu, men det skyldes, at bolden flytter sig lidt hele tiden.

- Vi er ikke de eneste, der er klemt i branchen. Man kan se deres regnskaber. Der er ingen, der har haft så dårlige resultater som os.

- Moderselskabet i Tyskland har troet på det langsigtede resultat i Danmark. De har haft tid, råd og mulighed for at se lidt mere langsigtet på det end for eksempel et børsnoteret selskab havde kunnet gøre. Nagel-Group har måttet investere rigtig mange penge i det danske selskab. De er trådt til med kapital og sikkerhedsstillelse. Havde det ikke været for dem, havde vi ganske enkelt ikke været her i dag.

Mange ændringer
Hos Nagel Danmark skulle der ændres mange ting. Der blev skåret nogle aktiviteter og forretningsområder væk. Der er ikke så mange medarbejdere mere. Der er heller ikke så meget materiel som tidligere.

- Selv om det lyder som et voldsomt indgreb, har vi ikke været tvunget til at skære så hårdt ind til benet, at det er gået udover vores kvalitet. Vi har taget de urentable aktiviteter fra og koncentreret os om vores kerneaktiviteter – og så har vi arbejdet ud fra devisen: I morgen skal vi være bedre end i dag!

Kom fra USA
Transportmagasinet: Hvordan er du så kommet ind i denne branche?

- Det var et uheld, smiler Kim Gravesen, som oprindelig kommer fra fødevarebranchen og detailhandlen.

- Jeg kom hjem efter 10 år i USA og skulle have noget at lave. Jeg kendte tilfældigvis en, som havde fået til opgave at finde en ny direktør til Nagel Danmark – og naivt nok tænke jeg, at det ikke kunne være særlig svært at flytte noget fra A til B - og få lidt mere for det, end det koster.

- Men jeg må indrømme, at det er meget mere komplekst; men det er en spændende opgave.

Artiklen er en del af temaet Portræt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203