23948sdkhjf

Lastbil på to hjul i Berlin

Nyt vovemodigt stunt fra Volvo Trucks, da en stor FH-lastbil kører stunt på to hjul. Se videoerne her.
I Volvo Trucks TV-serie "Reality Road" bliver en Volvo FH-lastbil sat på den helt store styrkeprøve, da den køres på to hjul lidt uden for Berlin.

Stuntet blev udført i forbindelse med optagelsen af en scene til musikvideoen med sangerinden Mapei. Stuntet indgår også i det tredje afsnit af "Reality Road."

- Selv om stuntet køres på en testbane, kræver det utrolig meget af både chaufføren og lastvognen, siger stuntkoordinator Peter Pedrero.

- At køre på to hjul kræver enorm præcision. Lastvognen skal hælde 45 grader. Hvis den hælder mindre, falder den ned på alle fire hjul igen. Derfor er det altafgørende for chaufføren at holde lastvognen i helt præcis den rigtige vinkel.

Omhyggelige forberedelser

Forberedelserne til stuntet var meget omhyggelige. Der blev brugt en rampe, der var 12,5 meter lang, 140 cm høj og havde en hældning på præcis 30 grader, så lastvognen opnåede den nødvendige vinkel på 45 grader.

Bag rattet sad stuntchauffør Walter Melis, en af verdens førende eksperter i kørsel på to hjul.

- Kørsel på to hjul i en lastvogn er en af de sværeste ting overhovedet, siger han.

- Jeg skal være fuldstændig koncentreret under kørslen, for jeg balancerer rent faktisk lastvognen med min egen vægt. Jeg kører bogstavlig talt ’med bagdelen’.

Kampagne for Volvos service

Tohjulsstuntet er ikke blot en del af Mapeis kommende musikvideo, men også en del af en kampagne for Volvo Trucks Services.

- Kampagnen skal vise, hvor stærkt et serviceudbud, Volvo har, forklarer Per Nilsson, PR-direktør hos Volvo Trucks.

- Takket være Volvo Trucks' opkoblede serviceydelser kan vi overvåge den enkelte lastvogns tilstand i realtid, hvilket var nøjagtig det, vi gjorde under hele stuntet. Med disse pålidelige oplysninger om lastvognens tilstand er det muligt at planlægge servicebehovet og sikre den optimale produktivitet for kunden

Der er to videoer:

Se hvordan det gik i episode 3 af Reality Road:


Få et kig bag kulisserne og se, hvordan tohjulsstuntet blev til:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094