23948sdkhjf

To transportfolk hædret

HP Therkelsen fostrer dygtige unge til transportbranchen.
Vognmandsfirmaet HP Therkelsen i Padborg har i år har fået to unge medarbejdere nomineret som specielt dygtige og erhvervsinteresserede.

For et par måneder siden vandt vogndisponent Brian Boisen ITD’s hæderspris Årets Medarbejder 2015. I onsdags vandt lagerelev Mikkel B. Sørensen Dansk Industris pris Årets Lærling.

Brian Boisen

Brian Boisen startede som chaufførlærling og har siden udviklet sig til at blive vogndisponent. Han har vist specielt interesse for chauffør- og videreuddannelse indenfor transport og logistik. Dette har ført til, at han i dag er i en stilling, hvor han har stor indflydelse på HPT’s daglige disponeringer af internationalt kørende lastbiler.

Mikkel B. Sørensen

Mikkel B. Sørensen har taget uddannelsen indenfor lager og logistik. Han har bestået uddannelsen med meget flotte karakterer. Han har intentioner og vilje til at ville videreuddanne sig indenfor dette område og har som mål at lande på et ledelsesmæssigt niveau indenfor lager og logistik.

Vigtigt at give de unge muligheder

- Når man har intentioner og ambitioner som disse to unge mennesker, er der utrolig mange muligheder, som åbner sig - både i ind- og udland, siger direktør Mogens Therkelsen fra H. P. Therkelsen.

- Dygtige unge vil kunne videreudvikle sig på mange niveauer indenfor transport og logistik, hvor hele verden står åben for dem.

- Desværre er unge en mangelvare i transportbranchen. Forældre, skole og erhvervslivet bør gøre væsentlig mere for at fange de unges interesser. Branchen får brug for flere dygtige unge mennesker som disse to. Det er der ingen tvivl om, siger Mogens Therkelsen.

- Hos HPT vil vi fortsætte med at tage lærlinge ind. Vi mener, at vi har en forpligtelse til at give unge mennesker med holdninger og initiativer en meningsfyldt uddannelse. Vi ønsker at være med til at fostre nye medarbejdere til at gå aktivt ind branchens udvikling for fremtiden, slutter Mogens Therkelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172