23948sdkhjf

Venstre vil med i røde forlig

Hans Chr. Schmidt vil på en eller anden måde ind i rød bloks forlig med Dansk Folkeparti.
Venstre-regeringen står i en akavet situation ved ikke at være med i to af de tre store trafikforlig, der blev indgået, mens S og R havde regeringsmagten.

I første omgang vil transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt (V) mødes med hver enkelt ordfører fra alle partier i denne uge for at diskutere de forskellige forlig. Det kunne føre til, at Venstre bliver optaget som forligsparti.

Rød blok og Dansk Folkeparti indgik i den forgange valgperiode forlig om:
1. En årlig milliard kroner til kollektiv trafik som erstatning for betalingsringens bortfald.
2. Togfonden til mindst 24 milliarder kroner.

Venstre ville automatisk have været blevet partner i de to forlig , hvis Dansk Folkeparti var gået med i regeringen.

Nu sidder Venstre over for et trafikpolitisk flertal, der via de to forlig kan regere uden om regeringen. Med et forslidt udtryk er det ikke hensigtsmæssigt, for det er embedsmænd, der leverer beregninger og skal gennemføre beslutninger under ministerens ansvar.

Regeringsgrundlaget slutter med at indbyde partierne til en drøftelse af de komplicerede forhold omkring diverse aftaler og forlig.

- Vi er endda en meget lille mindretalsregering, siger Hans Chr. Schmidt i tråd med de øvrige ministre med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.049