23948sdkhjf

DHL Express stormer frem

Omsætningen og indtjeningen er i kraftig vækst for DHL Express, der skiller sig ud fra resten af Deutsche Post koncernen..
Men det kniber for store dele af Deutsche Post-koncernen af præstere positive resultater, stormer DHL Express stormer frem på den internationale transportscene. Virksomheden er en del af Deutsche Post-gruppen, hvor den her ved udgangen af første halvår 2015 står for 23 procent af koncernomsætningen.

Ser man på driftsresultatet, står DHL Express for over halvdelen af koncernens overskud. I første halvår var driftsresultatet (EBIT) på 708 millioner euro i DHL Express. Deutsche Post-koncernen realiserede som helhed et EBIT 1,2 milliarder euro.

De tre andre divisioner i Deutsche Post koncernen er Post, Fragt og Logistik. De oplever alle vækst i omsætningen, mens indtjeningen halter voldsomt bagefter.

Vokseværk

Derfor er det er en stolt direktør Claus Lassen, DHL Express i Danmark, der kan fortælle om noget af det, der gør en forskel.

- DHL Express oplever en meget stærk vækst internationalt set. Service- og kvalitetsniveauet er meget højt både i Danmark og internationalt. Vi investerer meget i vores europæiske hubs og udvider med nye. Vi er således klar til at udvide i Leipzig, som er vores helt store hub i Europa. I Bruxelles har vi en stor hub på tegnebrættet. Det samme i London.

- I Asien investerer vi kraftigt i Shanghai og Hong Kong. Vi har faktisk vokseværk overalt.

Godt i Danmark

- Vi gør det også rigtig godt i Danmark, siger Claus Lassen.

- Vi har vækst både i toppen og på bundlinien. Både før og under finanskrisen har vi optimeret, hvor vi kunne. Det betyder, at vi i dag står med en meget strømlinet organisation, som er i stand til at udnytte vækstmulighederne. Vi ansætter folk, og uddanner dem i at kunne levere et højt service- og kvalitetsniveau.

Træning af medarbejderne

Transportmagasinet: - Når det nu går så godt for Express, kan de andre divisioner i Deutsche Post lære noget af Express?

- Det er klart, at der bliver skelet til én, når det går godt, svarer Claus Lassen.

- På mange fronter i koncernen ønsker vi at lære af hinanden. Et af de steder, hvor Express gør en klar forskel, er i vores træningsprogram for medarbejderne.

- Vi ønsker at gøre alle vores 107.000 medarbejdere til Certified International Specialists. Hver medarbejder - også jeg selv – har et personligt pas, som bliver stemplet efterhånden som vi deltager i kurser og udviklingsprogrammerne. Jo bedre kompetence, vi får, des mere selvtillid kan vi arbejde med.

- Desuden har vi en lidt anden forretningsmodel end de andre divisioner. Vi driver et netværk. De andre divisioner, som for eksempel Fragt-divisionen, køber deres tjenester hos andre aktører. Den forskel har også en betydning for indtjeningen, slutter Claus Lassen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.501