23948sdkhjf

Jet Time må punge ud

Utilfredse passagerer krævede erstatning for forsinkelser, men Jet Time modsatte sig - og må nu alligevel betale
En stor gruppe passagerer, som i mere end et år har kæmpet for at få kompensation fra flyselskabet Jet Time, får nu deres penge.

Passagererne, der blev forsinket på fire afgange mellem Aalborg og Tyrkiet i august sidst år, har to gange fået Trafikstyrelsens ord for, at flyselskabet skal udbetale penge til dem som kompensation for de timer, de måtte vente. Jet Time har dog nægtet med henvisning til, at uforudsete tekniske fejl var årsag til forsinkelserne. I stedet har selskabet stævnet passagerne.

Men efter, EU-domstolen for knap en måned siden fastslog, at tekniske fejl ikke kan bruges som undskyldning, har flyselskabet nu meddelt passagerne, at de vil hæve retssagen og alligevel betale.

- Retsstillingen har været klar hele tiden. Men nu havde Jet Time simpelthen ikke belæg for at holde pengene tilbage længere. Det er på alle måder glædeligt for passagerne, siger Kim Østergaard, Advodan Aalborg, som repræsenterer mange af de forsinkede flypassagerer.

Jet Time kalder sagsforløbet for usædvanligt og beklager i et brev til passagerne den ulejlighed, sagen har medført.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079