23948sdkhjf

H.P. Therkelsen: Nej tak til grænsekontrol

Forsinkelser i forbindelse med kontrollen er lig med stigende omkostninger for Padborg-firmaet
Et rungende nej tak til grænsekontrol.

Sådan lyder det fra Peter Therkelsen, der er direktør i det store transportfirma H.P. Therkelsen i Padborg med omkring 300 medarbejdere og over 200 lastbiler.
Det skriver DR Syd.

Hans melding kommer efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale i aftes bekræftede, at Danmark muligvis indfører grænsekontrol mod Tyskland, hvis regeringen skønner, at det er nødvendigt.

Det kan blive en realitet, efter at Sverige den 4. januar indfører grænsekontrol mod Danmark.

Men direktør Peter Therkelsen i Padborg-firmaet H.P. Therkelsen er ikke begejstret for ideen om grænsekontrol, og han frygter for konsekvenserne.

- Det vil betyde, at vi vil få nogle forsinkelser i forhold til den hverdag, vi kender i dag. Og det er jo det samme som en stigning i vores omkostninger, fordi vi så bliver mindre produktive og mindre effektive. Det er den umiddelbare konsekvens for os, siger Peter Therkelsen til DR Syd.

- For første gang siden 1950’erne skal man nu have id-kort for at krydse Øresund. Det viser, hvad der er på spil. Og det kan skabe en situation, hvor vi må indføre grænsekontrol til Tyskland, hvis vi vurderer, at det er bedst for Danmark.

Peter Therkelsen anerkender, at der må gøres noget, men han er nervøs for, at det på den lange bane går ud over velfærden, hvis det ikke kan fortsætte med de åbne grænser og den frie handel.

- Hvis der kommer grænsekontrol, så håber jeg, at det kun bliver på den korte bane. For på den lange bane tror jeg, at det vil gå ud over den velfærd vi har i Europa, hvis der indføres grænsekontrol, siger han til DR Syd.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11