23948sdkhjf

Pas på is fra lastbilerne

Flere meldinger om isflager, der falder ned fra taget på lastbiler og trailere, får DTL til at advare vognmænd, chauffører og trafikanter.
Efter de seneste dages kulde og frostgrader opfordrer DTL nu vognmændene til at tjekke lastbilernes og trailernes tag for is, inden de kører ud på dagens opgaver.

- Vi har her til morgen fra forskellige steder i landet fået flere meldinger om isflager, der falder ned fra taget på lastbiler og trailere. Det er is af en størrelse, der kan forvolde skade på andre trafikanter og skabe farlige situationer på vejen, siger pressechef Morten Lindbo fra DTL

- Der er formentlig tale om tidligere nedbør, der nu er frosset. Mange køretøjerne kan have stået stille i helligdagsperioden.

- Vi opfordrer derfor chauffører og vognmænd om at tjekke taget for is inden kørsel.

Hvad kan man gøre?

- Der findes såkaldte sne-broer flere steder i landet, hvor man nemt kan foretage inspektionen og fjerne isen, siger Morten Lindbo. Nogle af dem står hos private firmaer, men der findes nogle der er tilgængelige for alle.

- Nogle firmaet har også indrettet et system med stilladser, hvor man på en sikker måde kan komme op i højden og tjekke taget. Der findes forskellige løsninger, og det er vigtigt, at vi lige tjekker taget i disse dage, hvor der er frostgrader.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141