23948sdkhjf

Grænsekontrol forstyrrer ikke danske vognmænd

Efter over et døgns grænsekontrol kan brancheforening konkludere, at det ikke genererer danske vognmænd.
Det er at male fanden på væggen, når skeptikere siger, at den midlertidige grænsekontrol hæmmer det danske erhvervsliv.

Det mener Erik Østergaard, der er administrerende direktør i brancheforeningen Dansk Transport og Logistik.

- Jeg kan ikke se, at det er noget, der giver store problemer. De forsinkelser, der kan forekomme, svarer jo lidt til forsinkelser ved trafikuheld eller vejarbejde, siger han til Ritzau.

- Jeg synes, at man kan konkludere, at intet af det her er frygteligt for eksporten eller godstransporten, tilføjer han.

Mandag indførte regeringen ti dages midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.

Kontrollen foregår ved hjælp af stikprøver. Efter få timer med kontrol sagde Erik Østergaard mandag til Ritzau, at kontrollens form ikke bør få konsekvenser for handlen over grænserne.

Og det samme billeder tegner sig godt 28 timer med grænsekontrol.

- Jeg har ikke nogle nye meldinger om situationen, og der er ingen indikationer på, at det giver udfordringer, siger han.

Erik Østergaard forudser dog, at det kan komme til at se anderledes ud, hvis regeringen vælger at skærpe kontrollen.

- Det er klart, hvis man finder ud af, at andet er nødvendigt, så kan det selvfølgelig skabe forsinkelser, som kan have betydning for vores medlemmer.

Dansk Transport og Logistik har over 2000 medlemmer, der tilsammen råder over knap 10.000 vare- og lastbiler.

Der er registreret 75 asylansøgere i Danmark 4. januar - på den første dag for grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland.

Udlændinge- og Integrationsministeriet understregede, at tallet er forbundet med usikkerhed, da der løbende sker efterregistreringer.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079