23948sdkhjf

Nyt tilslutningsanlæg kræver trafikomlægning

Vejdirektoratet er i gang med at bygge det nye tilslutningsanlæg ved Snejbjerg, som i fremtiden giver adgang til Holstebromotorvejen
Der bliver taget mange store skridt til anlæggelsen af Holstebromotorvejen i denne tid.

På den sydlige strækning mellem Herning og Aulum arbejder entreprenøren M.J. Eriksson eksempelvis lige nu med konstruktionen af det nye tilslutningsanlæg ved Snejbjerg vest for Herning. Herfra vil trafikanterne næste år kunne køre til og fra den nye motorvej.

Tilslutningsanlægget er det første af i alt otte tilslutningsanlæg på Holstebromotorvejen, der bliver gjort færdigt.

- Tilslutningsanlæggene giver adgang til motorvejen, så de er noget af det vigtigste i projektet. Derfor er det også lidt af en milepæl, vi er på vej til at nå med etableringen af tilslutningsanlægget i Snejbjerg. Entreprenøren arbejder hårdt med arbejderne frem til sommerferien, siger John Kjærsgaard, der er projektleder for den sydlige del af Holstebromotorvejen mellem Herning og Aulum.

I denne sidste fase af arbejdet med tilslutningsanlægget skal entreprenøren bruge en del af de nuværende vejarealer for hovedlandevejen rute 15 for at kunne færdiggøre tilslutningsanlægget, og det medfører en trafikomlægning af rute 15.

Lige uden for Snejbjerg bliver trafikken fra onsdag den 4. maj 2016 forlagt fra motortrafikvejen, over på en midlertidigvej, under motorvejsbroen ved det nye tilslutningsanlæg og videre ud på et lille stykke af den kommende motorvej, som står færdig nu. Denne midlertidige rute er cirka 1,5 kilometer lang.

I forbindelse med forlægningen af trafikken til den midlertidige vej spærres adgangen fra motortrafikvejen til Krogstrupvej. Der bliver etableret afmærket omkørselsrute for cyklister samt bilister. Trafik til og fra Snejbjerg Hovedgade er stadig muligt fra rute 15, idet der bliver etableret et kryds der giver adgang fra rute 15 til Snejbjerg Hovedgade.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173