23948sdkhjf

Fransk mindsteløn giver ubehagelig usikkerhed

Mange praktiske og juridiske spørgsmål er stadig uafklarede om den franske lov om mindsteløn, der træder i kraft om få dage
Mange praktiske og juridiske spørgsmål er stadig uafklarede om den franske lov om mindsteløn, der træder i kraft om få dage. Derfor har den internationale organisation for vejgodstransport, IRU, bedt den franske regering om at udskyde indførelsen af mindsteløn.

IRU stillede tidligere på året 40 spørgsmål til den franske regering, men organisationen har endnu ikke fået svar. Blandt de spørgsmål, der mangler svar på, er, hvad der må medregnes i opgørelsen af lønnen. Hvordan skal man for eksempel forholde sig til diæter og diverse løntillæg? Og hvilke krav stilles der til virksomhedernes etablering af en fransk repræsentant?

Det står dog klart, at reglerne vil omfatte alle chauffører, der kører cabotage-kørsel og internationale transporter ind og ud af Frankrig. Kun chauffører, som kører i transit, vil være undtaget.

Med forbehold for fremtidige udmeldinger fra de franske myndigheder, vurderer ATL, at chauffører, der arbejder på en overenskomst mellem DI/ATL og 3F, vil leve op til de franske krav.

- Men det er utilfredsstillende, at det ikke har været muligt for IRU at få svar på spørgsmålene. Det skaber en ubehagelig usikkerhed, siger direktør i ATL Lars William Wesch.

Det største problem ved de nye franske krav er ifølge Lars William Wesch de enorme administrative byrder, der bliver pålagt de enkelte transportører.

Kilde: ATL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.221