23948sdkhjf

Ny mobilkran til KG Mobilkraner

Den nye Grove mobilkran kan løfte 130 ton.
KG Mobilkraner A/S, der er et samarbejde mellem Tage Kristensen A/S og Knud Gade A/S, har netop investeret i en sværvægter af en mobilkran - en Grove GMK5130-2.

Den fuldhydrauliske og terrængående mobilkran fra Grove løfter 130 ton og er en all-round model, som man i forvejen har god erfaring med hos Tage Kristensen A/S.

Mobilkranens store rækkevidde og trækkeevne gør, at den kan klare en lang række forskelligartede opgaver. Ud over at fungere som hjælpekran for vindmølleindustrien vil den nye mobilkran også blive brugt i forbindelse med opgaver for byggebranchen

- Mobilkranen har en perfekt størrelse i forhold til både manøvrering og ydeevne, fortæller Martin Gade, som er direktør i KG Mobilkraner og medejer af Knud Gade A/S.

- Det er en gennemtestet kran, som har været på markedet i nogle år, så den har ingen børnesygdomme.

Mobilkranen er fremstillet på Grove-fabrikken i Tyskland og efterfølgende færdiggjort på UN Mobilkraners værksted i Sorring ved Silkeborg. UN Mobilkraner har leveret kranen og står for serviceringen.

Fuld skrue fra første dag

Den nye mobilkran kom i drift den 8. august, og har stort set ikke haft motoren slukket siden.

- Det er en forholdsvis dyr investering. Derfor har vi selvfølgelig været lidt spændte her i opstartsfasen; men den har kørt non-stop hver eneste dag, lige siden vi fik den, lyder det fra direktør i KG Mobilkraner Martin Gade.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078