23948sdkhjf

Konkurskurven er knækket i transportbranchen

Antallet af konkurser i transportbranchen stiger efter fem år med konstante fald.
13 virksomheder fra transportbranchen gik konkurs i oktober, og det betyder, at 165 virksomheder har drejet nøglen om i løbet af årets første ti måneder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

2016 har dermed allerede nu været et værre år for branchen end hele 2015, som kun bød på 151 konkurser. Stigningen gør samtidig, at de seneste fem års konstante nedgang i antallet af konkurser er knækket.

Set i et historisk perspektiv er antallet af konkurser dog ikke alarmerende. I 2006 jublede transportbranchen over, at man med 122 konkurser havde nået et rekordlavt niveau. Da krisen et par år senere ramte branchen, steg antallet af konkurser naturligt nok med 298 som det negative højdepunkt i 2010. Siden da er antallet altså bare faldet ind til i år.

Det stigende antal konkurser i 2016 kan formentlig for en dels vedkommende forklares med, at Skat atter er begyndt at inddrive gammel gæld som følge af, at deres inddrivelsessystem i lang tid ikke virkede.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094