23948sdkhjf

Danske Speditører: Toldkontrollen halter

Danske Speditører rejser nu spørgsmålet, om de danske toldmyndigheder ved, hvad de laver, når de udtager sendinger til toldkontrol
Efter gentagne episoder i 2015 og 2016, der tegner et billede af, at væsentlige processer i nogle situationer halter, opfordrer Danske Speditører nu virksomheder og øvrige brancheforeninger til at give lyd fra sig, hvis de oplever lignende hændelser.

Det skriver organisationen på sin hjemmeside.

Noget gik helt galt
Som eksempel nævnes en situation, som udfoldede sig på en lørdag aften i starten af juni 2016. Her rullede en lastbil ind på parkeringspladsen foran toldekspeditionsstedet i Padborg omkring klokken 18:30:

"Chaufføren gik ind med dokumenterne. Kl. 19:57 fik chaufføren besked på, at der er problemer, og at hun måtte komme igen mandag morgen. Sendingen var nemlig udtaget til kontrol. Da det tilsyneladende ikke var muligt at skaffe kontrolfolk uden for sædvanlig arbejdstid – og ekspeditionsstedet lukker lørdag kl. 20 – var det reelt umuligt for speditøren at stille noget op med det samme."

"Godset tilbragte natten i Padborg. Da ekspeditionsstedet åbnede søndag kl. 15, fik medarbejderne straks en ophidset speditør fra Kolding-området i telefonen. En halv time senere fik lastbilen lov til at køre videre. Sendingen blev frigivet uden kontrol. Gode folk hos SKAT var godt klar over, at noget var gået helt galt!"

Kædens svageste led
Siden juni 2016 er det samme sket for speditionsvirksomheden i Kolding yderligere to gange.

"I alle episoder har der formentlig været tale om, at de fleste led i SKAT har gjort, hvad de skulle. Men at det sidste led i kæden bare ikke er blevet aktiveret, fordi der er sendt en ordre om at udføre toldkontrol til kontrolpersonalets lukkede kontor," skriver organisationen på sin hjemmeside.

- Ingen har kunnet rykke ud. Godset har stået stille. At det er sket for den samme speditionsvirksomhed i både juni, september og november 2016, gør det lidt svært at tro på, at der er tale om enkeltstående og sjældne episoder, sådan som SKAT har forsøgt at slå det hen over for os, siger Henrik Beck fra Danske Speditører.

Ønsker at få overblik
På baggrund af episoderne fra Kolding-virksomheden i 2016 og tidligere episoder i Hirtshals i 2015 vil Danske Speditører forsøge at danne sig et overblik over, hvor ofte sidde situationer opstår.

Både virksomheder i og uden for speditionsbranchen – og ikke mindst andre brancheforeninger - opfordres til at give sig til kende, hvis de inden for de to seneste år har været udsat for væsentlige forsinkelser i godsstrømmene, der skyldes en væsentligt forsinket toldkontrol.

- Danske Speditører holdt et møde med SKAT om problemet for præcis et år siden, og efter dette møde forventede vi ikke at blive udsat for det igen. Nu er det sket flere gange i 2016 for én og samme virksomhed. Det er vi stærkt forundrede og foruroligede over. Vi har haft sagen oppe på et møde i vores nyoprettede Koordinationsudvalg for cirka en måned side. Her var der enighed om, at prøve at dokumentere omfanget, hvis det skete igen. Det er det så i starten af november for den hårdt prøvede speditionsvirksomhed i Kolding, siger Henrik Beck fra Danske Speditører.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094