23948sdkhjf

Kurator: - Give Goodwind er ikke løst med et snuptag

Behandlingen af Give Goodwinds konkursbo ser ud til at blive en særdeles omfangsrig sag

Da Give Goodwind A/S torsdag blev erklæret konkurs, vakte det røre i den danske transportbranches andedam. Det kom som en overraskelse for mange - og vi må vente lidt endnu, før vi ser en afklaring af situationen.

For selvom der weekenden over er blevet arbejdet hårdt på bobehandlingen, er man mandag morgen ikke nærmere en afklaring om, hvad der præcis kommer til at ske med virksomheden.

Læs også: Give Goodwind A/S går konkurs

- Det er en meget kompleks sag, i og med at vi har en række tyske, irske og engelske datterselskabet. Og selvom jeg kun beskæftiger mig om den danske del i øjeblikket, så er der mange problemstillinger, der gør sig gældende på tværs af datterselskaber i ind- og udland, forklarer kurator Henrik Heide Ottosen fra Dahl Advokatfirma i Viborg.

Han forventer, at vi skal helt ind i næste uge, før vi begynder at kunne se en løsning forme sig.

- Denne her sag har et sådant omfang, at det ikke bare er løst med et snuptag, understreger Henrik Heide Ottosen.

Læs også: Give Sværgods: - Bare rolig, vi kører videre

Give Goodwind har siden 1958 transportet store emner – og som en del af Give Sværgods begyndte virksomheden i 1990’erne at transportere vindmølledele for de allerstørste vindmølleproducenter i Danmark.

I 2012 blev Give Goodwind udskilt som uafhængigt selskab med ny ejerkeds, direktion og ledelse for at kunne fokusere 100% på at være strategisk partner for vindmølleindustrien med transporter i hele Nordeuropa.

Der er mere end 80 medarbejdere i Give Goodwinds selskaber i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige - og hertil et antal løst tilknyttede chauffører og samarbejdspartnere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219