23948sdkhjf

De små vognmænd trækker det store læs

I vejgodstransportbranchen er det især de mindre vognmænd, der kan fremvise flotte væksstal

Det er generelt gode tider for de danske vognmandsvirksomheder: Flere har overskud, indtjeningen er stigende, og antallet af konkurser er halveret siden 2010. Det viser Transportanalysen 2016 fra Deloitte.

Bedst går det for de små vognmandsvirksomheder, der kan sætte flest penge i banken pr. ansat. Derimod har flere af de største vognmænd i stigende grad svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

- De danske vognmænd nyder uden tvivl godt af det generelle opsving i økonomien. Alene hen over de seneste to år er det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat steget med ca. 40 pct. Samtidig er andelen af virksomheder, der kører med underskud på retur, siger partner i Deloitte, Lars Andersen. 

6 ud af 10 er 'meget sunde'

Ifølge Lars Andersen er resultaterne så gode, at tæt ved 6 ud af 10 vognmandsforretninger kan karakteriseres som værende meget sunde:

- Typisk er en virksomhed sund, når soliditeten er høj kombineret med et højt afkast af den investerede kapital. Den kategori falder 58 pct. af de danske vognmænd i, hvilket er meget imponerende. Det vidner om, at flertallet har fundet en fornuftig forretningsmodel og også har polstret deres virksomhed til dårligere tider.

Selv om transporterhvervet over en bred kam er i bedring, er det dog ikke alle vognmænd, der klarer sig lige godt. De store har generelt sværere ved at tjene penge end de små, fortæller Lars Andersen:

- Ser man på det primære resultat pr. ansat, er det klart de små virksomheder, der er helt i top, mens de store indtager pladsen i bunden. Samme billede tegner sig, når man kigger på afkastet af den investerede kapital, der også er et vigtigt nøgletal. Også her har de små virksomheder lagt sig forrest i feltet, og det synes i stigende grad svært at indhente dem.

Fokus på forbedring af kvaliteten

Ifølge Lars Andersen skal de store vognmandsvirksomheder derfor have fuldt fokus på at forbedre likviditeten de kommende år, hvis de fortsat skal drive en sund forretning:

- Det er klart, at har man foretaget større investeringer i sin forretning, som mange større vognmænd har gjort, skal man også arbejde hårdt på at få pengene hjem igen. Særligt er det afgørende, at man formår at styre pengebindingen og dermed likviditeten. Og så skal man generelt sørge for at have virkelig god orden i penalhuset, når det gælder om at styre den daglige økonomi.

Ifølge de seneste regnskaber er blot 7,8 pct. af de danske vognmandsvirksomheder i farezonen for at gå konkurs.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093