23948sdkhjf

Volvos ”Harvard” ligger i Odense

Danmark har fået et Volvo Academy Group. Her gøres Volvo- og Renault-medarbejderne bedre – lige fra mekanikere til sælgere.

Ambitionerne er ikke små hos Volvo Group Trucks Danmark, som kort før jul 2016 inviterede udvalgte journalister til Odense for at se nærmere på Volvos nye uddannelsescenter til undervisning og efteruddannelse af alle Volvos medarbejdere. Centret skal holde Volvo-medarbejderne ajour med alle detaljer i Volvos lastbiler. Det bliver et akademi, hvor Volvos mekanikerne, sælgere og kundemodtagere kommer for at blive klogere.

- Vores kunder skal have den bedste service. Det er baggrunden for, at vi har investeret i dette uddannelsescenter, fortalte adm. direktør Lars Bo Larsen, Volvo Group Trucks.

- Man kan godt sammenligne en lastbil med en fabrik. Den er skabt til at bestille noget. Den skal ud på vejen og tjene nogle penge til sin ejer. Den skal ikke stå på værkstedet hos os – i hvert fald ikke mere end allerhøjst nødvendigt.

Mange ressourcer

Volvo investerer mange ressourcer i uddannelse af deres mekanikere, sælgere og andre medarbejdere, der har kontakt til kunderne. Flere gange om året kommer de på efteruddannelse for at følge med i alt det nye, der kommer på markedet – og for at udveksle erfaringer med andre Volvo-medarbejdere.

- Det er et sted, vi har store forventninger til, siger Lars Bo Larsen. Han mener, at placeringen her er Odense er et rigtig godt. Det ligger midt i Danmark og er let at komme til for medarbejderne fra både Volvo Group Trucks og de tre private forhandlere: Autohuset Vestergaard, Skifter Lastbil og Titan.

- Vi har fået nogle rigtige gode lokaler til vores dedikerede medarbejdere. Stedet her skal være med til at gøre Volvo og Renault endnu mere populære hos kunderne.

Op til 300 mekanikere

Leder af Volvo Group Academy er Jan Egegaard Jensen, der er chef kompetenceudvikling i Volvo.

- Vi kommer til at have folk her hver eneste dag året rundt, fortæller han, men han understreger, at stedet kun er for mekanikerne.

- Det er klart, at den tekniske del kommer til at fylde meget. Vi har 250-300 mekanikere og teknikere i landet – og der komme hele tiden nye produkter fra Volvo, så her vil være en naturlig, høj aktivitet for den tekniske del. Men stedet er for alle. Det er for hele Volvo organisationen og vores private forhandlere.

- Alle Volvo-folk har en uddannelsesplan. Så al intern efteruddannelse, alle kurser og hele den tekniske ajourføring og træning kommer til at foregå her.

Plads til flere lastbiler

Volvo Group Academy ligger på Agerhatten i Odenses østlige industrikvarter. Det består af to teorilokaler og to store haller, hvor der er plads til at trække køretøjer ind til den tekniske træning af mekanikerne og produkttræning af sælgerne.

- Det med kompetenceudvikling er ekstremt vigtigt, forklarer Jan Egegaard Jensen.

DF-Brød.9: - Undersøgelser viser, at 10 procent af den viden, vi som mennesker tilegner os, får vi fra formel undervisning, hvor en lærer fortæller, mens eleverne lytter. Resten kommer fra erfaringsudveklsing, coaching, mentor-ordninger og helt konkret ”learning by doing.”

- Alt dette forsøger vi aktivt at gøre til en del af vores undervisning her på stedet. Det er ikke bare undervisning i gammeldags forstand, der foregår her; men det er også et sted, hvor mekanikerne kan udveksle erfaringer med hinanden, mens de modtager undervisning.

- Lokalerne her er helt unikke. Vi er meget stolte af dem. De er perfekte til det læringsmiljø, vi er i gang med at skabe her på stedet. Vores håb er, at medarbejderne bliver rigtig glade for at komme på stedet, og at de får rigtig meget med hjem, slutter Jan Egegaard Jensen.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063