23948sdkhjf

Det nytter ikke med flere restriktioner

I 10 år har man skærpet straffene uden den store effekt. Det er på tide at gøre op med sanktionsregimet, mener dyretransportørerne.

Når foreningen specialforeningen for dyretransportører, DTL Dyr, holder generalforsamling på lørdag den 28. januar bliver der lagt op til debat med både politikerne og Fødevarestyrelsen. Begge parter er nemlig inviteret med – dels for at parterne få en debat med hinanden, men også for at give hinanden inspiration og indblik i hinandens situation.

- Debatten kommer selvfølgelig også til at handle om sanktionerne mod dyretransportørerne, siger vognmand Morten Bach, der er formand for DTL Dyr.

- I 10 år er straffene blevet skærpet, men det har ikke haft den store effekt. Derfor er det på tide at gøre op med sanktionsregimet. Sanktionerne skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelserne. Det er vigtigt, at sanktionerne samtidig bliver effektive og kommer til at virke afskrækkende,

- Jeg ser frem til en brugbar og konstruktiv debat med vores gæster, og håber at de vil gøre os klogere – og at vi kan give dem direkte indsigt i, hvordan vi som dyretransportører oplever de politiske beslutninger og myndighedernes arbejde. Det er jo os, der lever med konsekvenserne, siger Morten Bach.

- Vi kommer også til at drøfte politiets kontrolrapporter, herunder selvfølgelig den oplevelse mange sidder med - nemlig at de ofte er ret misvisende.

 Her er gæsterne

De gæster, som Morten Bach har inviteret til debat på generalforsamlingen, er folketingsmedlem Karina Due, der er dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti, og Anne Hels fra Fødevarestyrelsen.

Karina Due vil blandt andet fortælle om den aktuelle politiske interesse for dyrevelfærd – og især vil hun fokusere på vurderingen af dyrenes transportegnethed.

Anne Hels fra Fødevarestyrelsen kommer også forbi og taler om resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der peger på et behov for mere uddannelse hos kvægtransportørerne.

Endelig kommer der to helt nye dyretransportbiler til generalforsamlingen, som deltagerne kan få lov at nærstudere i forbindelse med mødet.

Tid og sted:

Generalforsamlingen finder sted på lørdag den 28. januar 2016 klokken 9.00 på Pårup Kro, Ringkøbingvej 1, Pårup, 7442 Engesvang.

Interesserede dyretransportører, der ikke i forvejen er medlem af DTL Dyr, er meget velkomne til at komme og overvære generalforsamlingen og samtidig få en snak med DTL Dyr folkene. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.914