23948sdkhjf

Portugisisk vognmand idømt kæmpe bøde

390.000 kr. kostede det, da vognmand måtte stå til ansvar for sine ansattes systematiske snyd

En vognmand fra Portugal blev mandag 27. marts idømt en bøde på 390.000 kr. ved Retten i Kolding. Det var arbejdsgiveransvaret for to chaufførers overtrædelse af reglerne om brug af førerkort og køre- hviletid, der udløste den store bøde.

- Chaufførerne flyttede lastbilen i deres hvil, og det må man ikke, forklarer specialanklager Pernille Moesborg fra Sydøstjyllands Politi. Hun tilføjer:

- De havde taget deres førerkort ud af lastbilens tachograf, der blandt andet måler køre-hviletiden, og sat den på ’OUT’, så det skulle se lovligt ud.

Retten i Kolding lagde vægt på, at der var et mønster i anvendelsen af "OUT"-funktionen, og mente ikke, at der var tale om kørsel, der på nogen måde var undtaget fra reglerne om brug af førerkort eller overholdelse af køre- hviletid.

Udover vognmanden blev den ene chauffør, en 34-årig rumænsk mand, også dømt i sagen. Han blev idømt en bøde på 68.500 kr. og en ubetinget frakendelse af førerretten i Danmark i 6 måneder. Sagen mod den anden chauffør blev udsat, da han ikke havde fået at vide, at der var retsmøde.

Med henvisning til de meget høje bøder, forklarer specialanklager Pernille Moesborg, "... at retten ikke fandt grundlag for at fravige de normale bødetakster, hverken for så vidt angår chaufføren eller virksomheden."

Det ligger på nuværende tidspunkt ikke klart, hvordan vognmanden og chaufføren forholder sig til dommen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078