23948sdkhjf

Det bliver lettere at transportere affald over grænsen

Miljøstyrelsen har fremsat 18 regelændringer, der skal gøre det mere enkelt at transportere affald på tværs af landegrænser for danske virksomheder

Det bliver fremover nemmere for danske virksomheder at transportere affald på tværs af landegrænser. Det er resultatet af, at man i regeringens Taskforce for Øget Ressourceeffektivitet har arbejdet konstruktivt med en række ændringer på området for import og eksport af affald.

I ITD er man særligt tilfredse med, at man har ændret praksis for varslingsperioden. Med de nye regler sparer affaldseksportørerne én dag, når de varsler myndighederne om transport af affald over grænsen.

- Det er positivt, at myndighederne har taget hul på at lette de administrative byrder for virksomheder, der transporterer affald på tværs af landegrænser, siger politisk konsulent i ITD, Lasse Kristoffersen og fortsætter:

- Det handler om at få flyttet affaldet derhen, hvor det er mest hensigtsmæssigt og på den mest ressourceeffektive måde. Det er nødvendigt at skabe de bedste arbejdsbetingelser for branchen, ikke mindst i lyset af det fremadrettede vækstpotentiale i den cirkulære økonomi.

ITD anser de nye ændringer som et stort skridt i den rigtige retning, men pointerer samtidig, at der er behov for en generel digitalisering af affaldsområdet.

- Det er stadigvæk et meget tungt system, hvor dokumentationen skal foreligge i papirform. Set fra vores kant skal vi være langt bedre til at udnytte digitaliseringsmulighederne for at lette arbejdsgangene til gavn for både virksomheder og myndigheder, siger Lasse Kristoffersen.

Myndighederne har allerede implementeret tre af forslagene, og man forventer at offentliggøre datoerne for implementeringen af de resterende primo april.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08