23948sdkhjf

Københavnsk havnetunnel rykker nærmere

Forundersøgelsen af den østlige ringvej i København er nu officielt er skudt i gang

Transport- Bygnings- og Boligministeriet, Region Hovedstaden og Refshaleøens Ejendomsselskab er enige om i fællesskab at gennemføre forundersøgelsen af den østlige ringvej i København.

Det glæder i særdeleshed DTLs administrerende direktør Erik Østergaard, der i mange år har arbejdet for, at projektet bliver til andet end en luftig drøm:

- Det er nu 10 år siden, jeg sammen med andre gode kræfter fik sat ideen om en havnetunnel på dagsordenen i Infrastrukturkommissionen under overskriften ”Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på både vej og bane”.  Og dette er et reelt først skridt mod realisering, siger han.

DTL er repræsenteret i Københavnertunnelgruppen, der siden 2005 har arbejdet for en østlig ringvej/havnetunnel i København.

- De kommende to års udredningsarbejde bliver økonomisk muligt via bidrag fra de parter, der formentlig også i sidste ende skal bære projektet igennem, nemlig staten, Københavns Kommune og private investorer. Så man må sige, at der er lys for enden af havnetunnellen, siger Bo Sandberg, koordinator for Københavnertunnelgruppen.

Det forventes at tage ca. 2 år at gennemføre forundersøgelsen, der har et samlet budget på 24 mio. kr. – heraf 8 mio. kr. opført på finansloven for 2017. Forundersøgelsen skal blandt andet vurdere specifik linjeføring og tilslutningsanlæg inden for den overordnede linjeføringskorridor via Amager.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078