23948sdkhjf

Blue Water vinder logistikkontrakt til 300 millioner

Det danske transporfirma skal levere transport og oplagring af coatede rør til Nord Stream 2, den nye 1.200 km dobbeltrørledning i Østersøen

Blue Water Shipping i Esbjerg er netop blevet tildelt en kontrakt på transport, håndtering og oplagring af 113.000 rør til Nord Stream 2-rørledningen i Østersøen.

Kontrakten til 40 mio. euro (297 mio. kroner) kom i hus efter en international licitationsrunde med deltagelse af fem firmaer. Kontrakten er tildelt af Wasco Coatings Germany, som har vundet opgaven på coating, oplagring samt logistikken for de 200.000 rør, som projektet fordrer. Den opgave kommer så fra Nord Stream 2 AG, som står for udviklingen af Nord Stream 2-rørledningen, der løver gennem Østersøen fra Rusland til Tyskland.

Ud over afdelingen i Danmark involverer Blue Water lokale kontorer i Sverige, Finland og Tyskland såvel som lokale underleverandører i Sverige og Finland.  

475 afskibninger
- Vi er meget stolte over at have vundet denne kontrakt. Gennem årene har vi opbygget en stærk position som specialister i at styre og udføre projekter, som er logistikmæssigt udfordrende. Vi har omfattende erfaring med havneoperationer inklusive ledelse og drift af midlertidige faciliteter, og vi ser frem til samarbejdet med Wasco og Nord Stream 2, siger Kurt Skov, CEO og grundlægger af Blue Water Shipping.

Blue Water Shippings kontrakt dækker søtransport af rør fra Wascos coatingfabrikker i Mukran, Tyskland og Kotka, Finland til oplagringsfaciliteter i Karslhamn, Sverige og Hanko, Finland. Denne del af projektet inkluderer omkring 475 afskibninger med coastere. Blue Waters andel omfatter lastning af rørene, transport til oplagringsfaciliteterne, driften af disse faciliteter og lastning af de fartøjer, som omlaster rørene til AllSeas rørlægningsfartøjer.  

Blue Water vil arbejde tæt sammen med Wasco omkring dette store project. Wasco står for coating af alle 200.000 højdensitets-stålrør  med beton – som fordobler vægten af et 12 meters rør til  gennemsnitlig 24 tons. Første afskibning er planlagt til at starte i juli.  

Ud over de 113.000, Blue Water får ansvaret for, vil de resterende 87.000 rør blive afskibet direkte fra coatingfabrikkerne til rørlægningsfartøjerne.

Kontraktlige forpligtigelser på fire mia. euro
Nord Stream 2’s logistikkoncept er baseret på brugen af logistikcentre i havnene omkring Østersøen. De projektrelaterede operationer ser ud til at få positiv økonomisk indvirkning på havnene og underleverandørerne og vil medvirke til udvikling på langt sigt.

Med Blue Water er endnu et topklassefirma fra Østersøregionen blevet en del af vores internationale infrastrukturprojekt, siger Henning Kothe, Nord Stream 2 AG's projektdirektør.

- Den seneste kontrakt bringer de totale kontraktlige forpligtelser i forbindelse med Nord stream 2-projektet op på over fire mia. euro og involverer mere end 200 firmaer fra 17 lande – hovedparten fra Europa. Projektet forløber planmæssigt.

De to 1.200 km lange Nord Stream-rørledninger vil hovedsageligt følge samme rute som den eksisterende Nord Stream i Østersøen – fra Ruslands kyst til Greifswald på den tyske nordkyst. Den bliver en af verdens længste offshore naturgas-rørledninger med kapacitet til at transportere 55 milliarder kubikmeter gas pr. år fra Rusland til Europa.

Kilde: Kilde: Blue Water Shipping

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25