23948sdkhjf

Ikke behov for en Ring 5

Ministersvar afmonterer igen planer om en Ring 5 gennem Nordsjælland

Selvom der engang kommer en ny fast forbindelse for biler - og tog - mellem Helsingør og Helsingborg, så er der ikke brug for en ny Ring 5 gennem Nordsjælland for at tage det øgede trafikpres.

Det fremgår af et svar til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalget fra transportminister Ole Birk Olesen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Foreløbige analyser, som de regionale myndigheder har gennemført, viser, at Ring 5 ikke er en forudsætning for etablering af en eventuel fast HH-forbindelse. Det understøttes af Vejdirektoratets trafikale analyse af hovedstadsområdet fra 2016, der viser, at hovedparten af bilisterne, der vil passere en HH-forbindelse, under alle omstændigheder ventes at køre videre ad Helsingørmotorvejen, hedder det i svaret fra ministeren.

De danske og svenske myndigheder blev tidligere på sommeren enige om at sætte gang i en strategisk analyse af en fast forbindelse mellem de to sundbyer - og at gøre det uden at inddrage en Ring 5 i planlægningen.

- En eventuel fast HH-forbindelse vil øge den regionale integration og dermed trafikken over Øresund. En HH-vejforbindelse vil derfor givetvis medføre et behov for at udbygge dele af Helsingørmotorvejen og eventuelt også mindre dele af de eksisterende ringvejsforbindelser om København. Det skal netop undersøges nærmere i forbindelse med den strategiske analyse, uddyber Ole Birk Olesen i sit svar til udvalget.

Mens den nordlige del af en Ring 5-forbindelse - fra Helsingør mod den kommende ny Frederikssundsmotorvej - således foreløbig er lagt død, så er der stadig politisk aktivitet for at få den sydlige del af strækningen, fra Køge op til Egedal, undersøgt. En række vestegnskommuner samt Region Hovedstaden er nemlig tæt på at gå til ministeren med et tilbud om at medfinansiere en forundersøgelse. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078