23948sdkhjf

DTL: Fair konkurrence lyder som en god idé

DTL afventer dagens regeringsudspil om ”fair og lige konkurrence mellem offentlige og private virksomheder” med spænding - og skepsis

Her til formiddag præsenterer innovationsminister Sophie Løhde, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll og erhvervsminister Brian Mikkelsen regeringens nye udspil Fair og lige konkurrence. Udspillet skal angiveligt sikre, at private virksomheder ikke bliver udsat for unfair konkurrence fra den offentlige sektor.

- Da Mahatma Gandhi engang, af en britisk journalist, blev spurgt, hvad han mente om vestlig civilisation, svarede han: ”Dét ville da være en god idé”. Det er lidt sådan, jeg har det med regeringens udspil: Det lyder som en rigtig god idé, men der skal godt nok ske en del, hvis vi skal tro på det.

Sådan siger DTL-Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard, forud for fremlæggelsen af regeringens udspil.

- Set i lyset at drøftelserne om massiv støtte til Postnords drift, og dermed fortsatte konkurrence­forvridning, så er det jo svært at tro på, at regeringen, med sit udspil, virkelig ønsker at tage fat om nældens rod, fortsætter Østergaard.

Så sent som i går bragte vi her på Transportmagasinet en artikel fra Fagbladet 3F, hvor det kom frem, at Postnord, uden at bryde loven, via underleverandører benytter østchauffører på helt andre løn- og ansættelsesforhold, end på det danske transportarbejdsmarked.

- Nu skal vi selvfølgelig se udspillet, men også på affaldsområdet, er der store problemer med skævvridning af konkurrencen mellem private og offentlige aktører, og her har kommunerne hidtil intet ville gøre for at sikre en fair konkurrence, og tromler gladelige over private vognmænd, siger Erik Østergaard.

Regeringen præsenterer udspillet til fair og lige konkurrence mellem offentlige og private virksomheder kl. 11 i dag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081