23948sdkhjf

Slaget om Postnord er på vej mod afgørelse

Medie: Inden for få uger kan kassen være tom

På et møde 19. december 2016 transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) blev det klart, at millionerne fossede ud af Postnords danske del.

Nu bad selskabet om hjælp til en redningsplan fra sine danske og svenske ejere. Til den nette sum af 3,5 mia. svenske kroner. Det skriver Jyllands-Posten.

Situationen har siden udviklet sig til en politisk landskamp om, hvem der skal betale regningen, som Postnord efterfølgende har prissat til 2,3 mia. danske kroner.

Mens uenigheden er optrappet de seneste måneder, er tiden knap for det danske selskab. Hvis andet halvår 2017 fortsætter i samme stil som første halvår, går det danske datterselskabs egenkapital i minus i løbet af oktober måned, viser Jyllands-Postens beregninger.

Finansminister Kristian Jensen (V) mødes med både finansordførere og postordførere fredag kl. 11.00, hvor deltagerne alene har fået at vide, at det handler om Postnord.

Den svenske erhvervsminister, Mikael Damberg, mener, at danskerne selv må redde sig ud af deres problemer. Dyre tjenestemænd, der er kostelige at fyre, og en digitalisering af den offentlige sektor har været med til at rive tæppet væk under Postnord, mener svenskerne ifølge Jyllands-Posten.

Den danske regering ser helt anderledes på det. Danskerne vil ikke betale regningen
selv. Her argumenterer man for, at Postnord er en fælles koncern, hvor man løser udfordringerne i fællesskab mellem ejerne.

Kilde: Jyllands-Posten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078