23948sdkhjf

Transportcenter hærget af tyve

I weekenden blev der stjålet varer fra 20 lastbiler ved Skandinavisk Transportcenter i Køge.

Natte til lørdag hærgede ukendte gerningsmænd transportcentret i Køge. Det skriver SN.dk.

- Der er stjålet fra nogle af lastbilerne, mens andre ikke har fået stjålet noget. Det er blandt andet tøj og andre varer, siger pressetalsmand Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

I alt 20 lastbiler havde ubudne gæster, og Carsten Andersen fortæller, at omfanget først gik op for politiet, da de nåede ud på transportcentret. Mange af chaufførerne var nemlig udlændinge og havde ikke anmeldt tyverierne, før politiet dukkede op.

Episoden i Køge får nu Skandinavisk Transportcenter til at råbe op. Man efterlyser sikre rastepladser til chaufførerne og henviser til, at Danmark for 10 år siden faktisk underskrev en EU-aftale, der skulle sikre netop det.

- Aftalen mellem EU-landene blev lavet, dengang Bent Bendtsen var minister, men Danmark har ikke endnu ikke lavet de rastepladser, hvor transitchaufførerne kan holde i sikkerhed endnu. Vi i branchen har mange gange prøvet at råbe Vejdirektoratet og staten op, men der er ikke sket noget endnu. Vi har haft fingeren så meget i vejret, at den er blevet helt blå, siger Thomas Kampmann, direktør for Skandinavisk Transportcenter, til SN.dk.

Originalartikler: http://sn.dk/Koege/Mystisk-20-lastbiler-fik-skaaret-presenningen-op/artikel/693626

http://sn.dk/Koege/Efter-indbrud-Transportcenter-efterlyser-mere-sikkerhed-for-lastbiler/artikel/693629

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094