23948sdkhjf

Nordlige forbindelsesveje til Holstebromotorvejen åbner nu

Både udvidelsen og forlængelsen af Nordre Ringvej i Holstebro åbner nu

En milepæl i anlægsarbejdet med Holstebromotorvejen bliver nået nu. Den 2. november er entreprenøren Barslund A/S færdig med to stykker veje, som henholdsvis forbedrer vejforbindelsen fra motorvejen nordvest om byen i retning mod Lemvig, og skaber forbindelse til Holstebromotorvejen mod syd.

På strækningen mellem Mozartvej og Vilhelmsborgvej har entreprenøren bygget en cirka 2,5 kilometer tosporet landevej. Det er en forlængelse af Nordre Ringvej, som skal forbedre vejforbindelsen fra den kommende motorvej til området i retning mod Lemvig.

Overstået til tiden
Vejdirektoratets projektleder for Holstebromotorvejens nordlige del, Janie Winther Ipsen, glæder sig over, at arbejdet nu er vel overstået til tiden.

- Forbindelsen fra et byområde til et nyt stykke motorvej er altid vigtig, og nu da de to entrepriser med ombygning og forlængelse af Nordre Ringvej står færdig, kan borgerne i Holstebro-området se frem til at få let adgang til den kommende motorvej. Det gælder både for dem, som bor i, eller lige omkring, Holstebro, og dem som kommer lidt længere væk fra mod nordvest. Den direkte adgang til Holstebros store erhvervsområde betyder desuden, at Struer Landevej vil blive aflastet for en del af den tunge trafik, når motorvejen åbner, siger Janie Winther Ipsen.

Arbejdet med udvidelsen og forlængelsen af Nordre Ringvej startede i juni 2016, og Vejdirektoratet benytter også lejligheden til at sige tak for at et godt samarbejde med entreprenøren Barslund A/S.

Hele Holstebromotorvejen åbner inden udgangen af 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08