23948sdkhjf

DTL: Rigtigt at lade udenlandske lastbiler betale for parkering

Sag fra Padborg får lokal DF’er til at løfte stemme og kræve, at kommunen kradser betaling ind fra langtidsparkerede chauffører. Sund fornuft, mener DTL

Rensning af oliefiltre, besørgelse i busken, tomme flasker og plastaffald. Det har i lang tid været virkeligheden i Padborg, hvor udenlandske lastbilchauffører holder lange hvil på offentlig grund.

Regningen for oprydningen – op imod 900.000 – er hidtil blevet sendt til skatteyderne i kommunen.

Ejler Schütt fra Dansk Folkeparti var allerede fremme som viceborgmester i august måned sidste år og gentager nu sit synspunkt fra dengang: Kommunen må begynde at tage betaling fra de parkerede chauffører, så oprydningen kan blive dækket.

- Det er ærlig talt også på tide, siger Erik Østergaard, DTLs administrerende direktør.

- Når kommuner og offentlige myndigheder synes, det er lettere at lade borgerne betale over skatten frem for at stille skarpt på de virksomheder, der scorer kassen på underbetaling og social dumping, så medvirker kommuner og myndigheder reelt til at undergrave det danske arbejdsmarked, siger han.

Derfor mener han, at det giver god mening at sætte en stopper for problemet og lade øst-chaufførerne og deres arbejdsgivere betale for parkeringen.

- Før kommunalvalget advarede jeg kommunerne og pegede på netop dette problem: At konsekvenserne af social dumping rammer kommunerne først. Det er, som vi ser det i Padborg, regningen for oprydningen. Men det er jo også tab af lokale vognmandsvirksomheder og for eksempel chaufførarbejdspladser, det er tab af skatteindtægter og så videre, fortsætter Østergaard.

På pladsen i Padborg har skatteyderne bekostet opstilling af toiletter, vaskerum og udendørskøkkener, og det er Aabenraa Kommune, der bekoster at holde pladsen ren.

- Jeg synes, det er rigtig godt, at Dansk Folkeparti holder fast i sagen fra Padborg. Det er en service, som vores nabolande ikke yder, og det er blandt andet med til at presse flere lastbiler op over den danske grænse. Hele den manøvre bliver så tænkt ind i den permanente og systematiske cabotagekørsel og sætter dermed den frie konkurrence og det danske arbejdsmarked under yderligere pres, siger DTL-direktøren.

Kilde: DTL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078