23948sdkhjf

To batterier til nye Volvoer

Volvo Trucks’ nye batterisystem giver masser af strøm til både chaufførkomfort i kabinen og en mere pålidelig start af lastbilen

Volvo Trucks introducerer et nyt batterisystem til Volvo FH og Volvo FM, som giver tilstrækkelig strøm til alle funktioner i førerhuset, samtidig med at risikoen for stilstand på grund af afladede batterier reduceres.

- Chaufførerne får større komfort og bedre arbejdsbetingelser, når de ved, at de har tilstrækkelig strøm til deres behov og lille risiko for at tære på strømmen på startbatterierne, udtaler Samuel Nerdal, der er Product Manager i Volvo Trucks afdeling for Electrical and Electronics.

- Det nye batterisystem har to separate batterisæt - et til start af motoren og et andet til alt andet elektrisk udstyr i førerhuset, forklarer han.

- Startbatteriets eneste funktion er at trække motoren i gang. Det påvirkes ikke af strømforbruget i resten af lastvognen. Alle andre funktioner som parkeringsvarmer, parkeringskøler, køleskab, mediesystem og personligt udstyr som PC, mobiltelefon og tablet får strøm fra nogle gelbatterier, der fungerer uafhængigt af startbatteriet.

Opfylder krav til strømforbrug
Ved at bruge gelbatterier kan Volvo imødekomme det stadigt større krav, som kunderne stiller til strømforsyning i dag. Sammenlignet med konventionelle blybatterier har gelteknologien evnen til at opretholde høje koncentrationer af energi i lange perioder.

- Disse fordele opleves især ved langdistancetransporter og i virkelig varme eller kolde klimaer, siger Samuel Nerdal.

- Selv på vinteraftener kan chaufføren nyde en god nats søvn uden at skulle stå op og starte motoren for at genoplade batterierne.

Skal startes færre gange
Indførelsen af to batterisæt betyder også, at lastbilens motor skal startes færre gange - og det giver et lavere brændstofforbrug og mindre påvirkning af miljøet.

- En parkeret lastvogn med motoren i tomgang bruger cirka tre liter brændstof i timen. Med vores løsning er det muligt at minimere tomgangstiden og dermed reducere brændstofomkostningerne betydeligt, siger produktchefen.

Holder 10-15 gange længere
De nye gelbatterier giver en meget længere servicelevetid end konventionelle blybatterier samt flere opladningscyklusser. Faktisk holder gelbatterierne under hårde cyklusser mindst 10-15 gange længere.

- Vores batterisystem opfylder ikke kun dagens høje krav til sikker el-forsyning, det bidrager også til øget driftstid og lavere driftsomkostninger. Det er en løsning, der vil komme mange kunder til gode, slutter Samuel Nerdal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084