23948sdkhjf

Ny RX20 el-truck fra Still

Stills mest solgte el-truck kommer i en helt ny udgave - med mere power

Tilbage i 2005 så Stills elektriske gaffeltruck, RX20, dagens lyst for første gang. Den skulle vise sig at blive rigtig populær. Den er solgt i mere end 80.000 eksemplarer og er fabrikkens mest solgte enkeltmodel.

Nu bliver den fornyet, og der er ifølge Still ikke blot tale om et facelift. Den er helt nytkosntrueret - næsten. Mere end 80 procent af truckens dele er nye, og det er usædvanligt. Selv inden for bilindustrien, hvor nye modeller bygger videre på gamle.

Når Still har valgt at beholde det gamle navn, skyldes det givetvis, at RX20 er blevet et kendt mærke, et "brand." Derfor er forventningen da også, at den nye RX20 bliver en topsælger. Kun tiden vil vise det.

I sidste uge blev RX20 introduceret ved en stor pressekonference hjemme på fabrikken i Hamborg, og som sædvanlig blev de mere end 100 inviterede journalister vidne til et 20 minutter langt og imponerende lysshow - Electrify! - hvorefter fire eksemplarer af modellen blev kørt frem på scenen. Så var der mulighed for at sætte sig op i dem og snakke med teknikerne. Dagen efter blev det til et par korte køreture på en indendørs prøvebane.

Den nye RX20 serie ser umiddelbart rigtig fin ud. Den kommer i 13 forskellige varianter - syv med tre hjul, seks med fire hjul - og med løfteevne fra 1,4 til 2,0 ton. Energimæssigt vil batterierne kunne fås med styrke på op til 48 Volt og 625 Ampere.

Dobbelt batteri-valg
En af nyskabelserne er muligheden for at vælge både bly og lithium batteri. Batterirummet er nemlig skabt sådan, at man med ganske få indgreb kan skifte det store, tunge blybatteri ud - og i stedet vælge det noget mindre lithium-ION batteri. Man kan ikke selv foretage den lille ændriung i batterirummet, men man kan få Stills tekniker til at gøre det.

Fordelen er, at man ikke behøver at beslutte på forhånd, hvilken batteriteknologi, man vil bruge. Man tag beslutte sig på et senere tidspunkt.

Kan dreje 110 grader
En anden fin nyskabelse er bagakslen på de 4-akslede udgaver.

Baghjulene kan dreje 110 grader, og det giver en fantastisk lille drejeradius. Det er noget, som virkelig kan blive nyttigt i smalle gange, i containere og på lastbillad.

Easy Control

Selvfølgelig er den nye RX20 spækket med elektronik. Et stort display - Easy Control - giver masser af muligheder for at tilpasse truckens kørsel og funktioner til de opgaver, er skal udføres.

Der er faktisk flere assistent funktioner, end man finder i en personbil. For at nævne et par stykker: stabilitets-status, tilpasning af gaflernes hastighed, det såkaldte Curve Speed Control med kontrolleret hastighed rundt om hjørner, sikkerhedssele kontrol, mastens hældning mm. Der er også et kamera/sensor system, så man præcis kan aflæse gaflernes position i højden.

Disse systemer øger ikke kun sikkerheden, men bidrager også til en mere præcis lasthåndtering.

Kan bestilles nu
Produktionen af den nye RX20 er først gået i gang her efter årsskiftet; men de første eksemplarer er allerede solgt - også til danske kunder.

- I december fik vi mulighed for at lægge ordre ind på de første eksemplarer, og det er der nogle af vores kunder, som har gjort, fortæller Stills danske salgschef Allan Sølvsteen.

- Vi har lagt omkring 20 ordrer ind, heraf syv til en enkelt kunde. De er blevet bestilt, uden at hverken kunderne eller vi har set trucken.

Ifølge salgschefen går der endnu syv-otte uger, før selve leveringen finder sted.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14