23948sdkhjf

To meget unge 25-års jubilarer

Michael og Bjørn er i starten af fyrrerne, men de kan allerede fejre jubilæum.

Det er de færreste, som allerede i begyndelsen af 40 års alderen kan fejre 25 års jubilæum. Hos Super Dæk Service Skjern har man to af slagsen, og det skal fejres med en reception for alle venner af huset hos dæk- og autoværkstedet på Trykkerivej 4 i morgen lørdag den 3. februar kl. 13.00-16.00.

Dagens hovedpersoner er førstemand Michael Olesen og udekørende servicemontør Bjørn Nielsen. Bjørn, 40 år, begyndte som ungarbejder hos Super Dæk Service Skjern som 15-årig, mens Michael på 42 år startede som 17-årig, da han blev dækmontør samme sted.

Begge kom til Super Dæk Service i 1993.

Chefens højre hånd

Michael tilegnede sig hurtigt en bred faglig kompetence i alle aspekter af jobbet. I kraft af sit store overblik, strukturerede tilgang og rolige personlighed blev det naturligt for Michael at fortsætte som førstemand og blive afdelingslederens højre hånd.

Michael har i dag ansvaret for alt administrativt og koordinerende i Super Dæk Service Skjern, og som afdelingsleder Christian siger: " Er noget bare det mindste bøvlet, lægger jeg det over til Michael, og så ved jeg, det bliver løst".

- Jeg har det godt her blandt sjove kollegaer og har mange spændende udfordringer i hverdagen og møder hele tiden nye mennesker. Det holder jeg af, siger Michael.

Startede som fejedreng

Bjørn indledte sin tid i dækbranchen som fejedreng efter skoletid.

Han blev snart dækmontør og fik hurtigt flair for faget og kunne allerede i en ung alder arbejde på lige vilkår med sine ældre kollegaer.

Da han blev 18 år og havde erhvervet sig det store kørekort, begyndte han som udekørende servicemontør. Det viste sig hurtigt at være det helt rigtige, og Bjørn er blevet en efterspurgt montør blandt Skjerns kunder.

- Jeg elsker at komme ud og løse opgaver ude hos kunderne. Jeg ser en pæn bid af Vestjylland, og hver dag byder på nye udfordringer. Ofte ved jeg ikke om morgenen, hvad jeg skal lave i løbet af dagen, lyder det fra Bjørn.

Tid og sted

Tid: Lørdag den 3. februar kl. 13.00-16.00.

Sted: Trykkerivej 4, Skjern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094